Exit

EXIT er escape-rooms-i-en-æske! Spillene, der både fås på dansk og engelsk, har vist sig at være blandt branchens mest populære igennem længere tid. I de filmiske spil samarbejder spillerne om at løse alle gåderne tidsnok til at slippe ud med livet i behold! Omend man er til Agatha Christie-historier, spaghettiwesterns eller bare god, gammeldags gys, skaber EXIT minder, I aldrig vil glemme.

Escape rooms i sofaen

Efter adskillige års popularitet står én ting klart: Escape rooms er kommet for at blive. Konceptet fordrer samarbejde, (u)hygge og holdånd, når deltagerne forsøger at slippe ud fra et aflåst lokale i tide. EXIT er netop denne unikke oplevelse kogt ned til benet, og resultatet er en serie af gådefulde spil, der er små nok til, at man kan spille det på sofabordet men mindeværdige nok til, at man ikke vil glemme dem lige foreløbigt. Så lad bilen stå i garagen, eller behold Rejsekortet i pungen, og bliv hjemme og (u)hyg jer med EXIT: The Game!

 

Noget for enhver

Med over 13 forskellige EXIT-spil på dansk, og endnu flere på engelsk, byder EXIT på noget for enhver, både hvad gælder sværhedsgrad såvel tema! Spillene er nemlig defineret ud fra en sværhedsskala fra 1-5, så er man ude efter hjernegymnastik for viderekomne, kan man ubekymret gå efter seriens svære 5’ere. Er man derimod mere interesseret i spillenes stemning, er spillene utroligt tematisk alsidige. Du kan udforske en forskningsstation på Antarktis, tage til Egypten for at undersøge forbandede gravkamre – du kan endda rejse til Tolkiens Midgård for at hjælpe Frodo og co. med at redde dagen.

 

Skærmfri lørdagskrimi

Der er ikke noget, som en god krimi på fjernsynet… Eller, det skulle da lige være EXIT! For i spilserien får I nemlig en interaktiv, skærmfri udgave af alles yndlingstidsfordriv lørdag aften; Kriminalkommissær Barnaby! Der er noget ved uhygge, som skaber hygge, og den hygge forøges kun, når I selv er historiens hovedpersoner. Og nøjagtigt som i Barnaby er der ikke noget federe, end når man ‘regner den ud’!