Vin fra Gemma
Gemma vin - Moderne teknikker i middelalderlige rammer
Gemma blev grundlagt i 1978, da den driftige forretningsmand Silvano Piacentini besluttede sig for at starte et nyt vineventyr i Piemonte – nærmere betegnet Serralunga d’Alba. Silvano købte en smuk, gammel vingård placeret i en Middelalderborg og tilføjede i 2012 en ny, moderne vinkælder, så virksomheden i dag fremstår som en komplet fusion mellem nyt og gammelt.
Vinhuset Gemma giver dig noget for pengene
Gemma ejer i dag cirka 25 hektar marker i både Serralunga d’Alba og Monforte d’Alba, hvoraf hele 65% er beplantet med Nebbiolo-druen. Markerne er gennemsnitligt 30 år gamle, og der fokuseres målrettet på at skabe vine, der giver værdi for pengene i denne ellers normalt forholdsvis dyre region.
Silvano driver stadig selv gården med hjælp fra sine to sønner, der ligeledes eksperimenterer med vinproduktion andre steder i Italien. Udover Nebbiolo arbejder man også med Barbera og Dolcetto, og som noget meget specielt laver Gemma også en meget feteret hvidvin på den sjældne, hvide druesort Rossese Bianco. Læs mere om vinlandet Italien her