Hvad indeholder vin?

Bliv klogere på ingredienserne i vin

De fleste vine er produceret på samme basiselementer; vindruer, vand og alkohol. Men selvom størstedelen af en vin består af disse basiselementer, så er det den lille brøkdel af tilsætningsstoffer, der adskiller vin fra hinanden – og dem som blandt andet gør, at det smagsmæssigt er svært at producere den samme vin to gange helt nøjagtigt. Vin består af følgende:

  • Druer: Druer er hovedingrediensen i vin og er ansvarlige for vinens grundlæggende smag, farve og aroma. Forskellige druesorter giver forskellige smagsoplevelser og aromaer.
  • Vand: Den største bestanddel af vin er vand, som udgør omkring 80-85% af vinens samlede volumen.
  • Sukker: Druer indeholder naturligt sukker, som gæren omdanner til alkohol under gæringsprocessen. Restsukker kan efterlades i vinen for at give sødme.
  • Alkohol: Alkohol er et biprodukt af gæringen og bidrager til vinens struktur og smagsprofil. Alkoholindholdet varierer typisk mellem 8% og 15% afhængigt af vintypen.
  • Syrer: Syrer som vinsyre, æblesyre og citronsyre er naturligt til stede i druerne og spiller en vigtig rolle i at balancere vinens smag og give friskhed.


I denne guide vil vi udforske vinens ingredienser mere detaljeret for at give dig en dybere forståelse af, hvad der udgør vinens indhold. Vi dykker blandt andet ned i sulfitter og tanniner i vin. Viden om vinens ingredienser kan hjælpe dig med at vælge vine, der passer bedst til dine smagspræferencer og lejligheder.

En lille del af indholdet, der styrer smagen

Når det kommer til smagsforskellene i vin, skal der meget lidt til at ændre vinens smag. Det skyldes kompleksiteten i vin, som er en kombination af mange forskellige aromaer, komponenter og ydre faktorer som vind og vejr.

Herindunder indgår blandt andet tilsætningsstoffer, syre, aromaforbindelser og tanniner, som typisk er i vin. Skal du derfor selv i gang med at producere din egen hjemmebryggede vin, kan du overveje at tilsætte nogle af de følgende smagsgivende elementer.
 

Hvad er tilsætningsstoffer i vin?

Tilsætningsstofferne anvendes i vinproduktionen til at forbedre kvaliteten og holdbarheden af vinen. Det kan være sulfitter som svovldioxid, der fungerer som konserveringsmiddel, men det kan også være enzymer, gærnæringsstoffer og klarningsmidler.
 

Hvad er syre i vin?

Syrer som vinsyre, æblesyre og citronsyre spiller en vigtig rolle i vinens surhed. Disse syrer bidrager til vinens friskhed og kan også påvirke dens evne til at modnes over tid. Derudover kan der være andre syreformer til stede i vin, herunder aminosyrer og flygtig surhed, der også kan påvirke vinens smag.

 

Aromaforbindelser i vin

Under gæringen og lagringen udvikler vinen komplekse aroma- og smagsstoffer fra druerne og fra eventuelle træfade, som vinen lagres i. Aromaer spiller en rolle i forhold til vinens dybde både hvad angår duft og smag.

Aromaer kan omfatte forskellige typer estere, der bidrager til frugtagtige og blomsteragtige aromaer; terpenoider, der giver citrusdufte eller krydrede dufte; og phenoler, der kan bidrage til krydrede eller nøddeagtige aromaer.
 

Hvad er tanniner?

Tanniner bliver også kaldt garvesyre. Tannin findes i drueskaller, stilke og kerner og bruges til lagring af vinen. Tanniner bidrager til strukturen og fylden i vinene og kan medvirke til en tør og bitter smag. Mængden af tannin varierer i forhold til druen, så nogle druer har mere tannin end andre.

Udover nævnte kan glycerol også tilføjes, der kan give din vin en mere frugtagtig og fyldig smag – også kendt som naturligt sukkeralkohol.
 

Hvad er sulfitter i vin?

Sulfitter i vin er en gruppe af svovlholdige forbindelser, der naturligt forekommer i små mængder i vin som et biprodukt af gæringsprocessen. De kan også tilsættes under vinproduktionen for at forhindre oxidation og hæmme bakterievækst, hvilket hjælper med at bevare vinens smag og holdbarhed.

Vores guides til vin

Vin er nærmest en videnskab i sig selv, og det kan være svært at blive klog på de forskellige druer, vinlande og alt derimellem. Derfor har vi på føtex.dk lavet et stort vinleksikon til dig, der gerne vil vide mere om de smagfulde dråber.

Hvordan påvirker ingredienserne vinens smag?

De forskellige ingredienser i vin bidrager til en bred vifte af smagsoplevelser og aromaer. For eksempel vil vin med højt indhold af tanniner have en mere tør og bitter smag, mens vine med højere restsukker vil være sødere. Syrer bidrager med friskhed og balance, mens alkohol giver fylde og varme.
 

Lav din egen vin eller køb dem på føtex.dk

Har du mod på at fremstille din egen vin? Så kan du overveje at inddrage og eksperimentere med ovenstående elementer i din vinbrygning. Det er på baggrund af disse, at hver vin er unik og har forskellige karakteristika – i en kombination med druesorten, regionen, høsttidspunktet og gærings- samt lagringstiden.

Ellers ved du nu, hvad indholdet i en vin består af, der forhåbentlig giver dig en bedre ide om, hvilke vine du skal vælge næste gang, du står foran vinhylden i din lokale føtex. Vi står i hvert fald klar til at hjælpe dig i valget om den rette vin til hverdag og fest i føtex.dk's egen vinverden.

Vil du blive klogere på vin?

Viden om vin

Vin

På føtex.dk finder du eksklusive vine fra samtlige verdensdele til enhver lejlighed. Gå på opdagelse i vores spændende udvalg og lad os være din næste vinleverandør.  Vi har både hvidvin, rødvin, rosévin og mousserende vin.