Hvordan fremstilles vin?
Bliv klogere på, hvordan man laver vin
FAQ - Ofte stillede spørgsmål til vinfremstilling
Går du og drømmer om egen vingård med vinmarker så langt øjet rækker? Eller har du mange vindrueklaser i drivhuset, du godt kunne tænke dig at forvandle til hjemmelavet vin? Det kræver en god portion vindruer at fremstille egen vin – til gengæld er det både sjovt og spændende at eksperimentere med egne druer. Læs med i denne guide og bliv klogere på, hvordan du lykkedes med at komme godt i mål med egen vinproduktion.
Vindruer til vinproduktion
Afhængig af hvilken type vin, du i forvejen er til, kan det være en god ide at vælge druesorten herefter. Den valgte druesort vil have indflydelse på det endelige resultat af vinen, herunder om den bliver sur eller sød. Derudover spiller tidspunktet for høsten også en rolle for druernes modenhed og dermed vinens senere smag. Jo mere syrlig og frisk, du ønsker din vin, jo tidligere bør du høste.
Nogle af de gode druesorter til vin kan f.eks. være rødvinsdruer såsom Pinot Noir, Zinfandel, Carbernet Sauvignon, Sangiovese osv., mens populære hvidvinssorter bl.a. er Chardonnay, Riesling, Sauvignon Blanc og flere til.
Hvis du er i tvivl om valg af sort, kan du læse mere om de fem mest populære druer til rødvin og de fire mest populære druer til hvidvin. Det kan hjælpe dig med at blive klogere på, hvilken druesort du skal bruge til din hjemmelavede vin.
Sådan laver du din egen vin på hjemmedyrkede druer
Når du har valgt dine ønskede druesorter, og efteråret er sat ind, er det tid til at starte processen op. Vi har udformet en step by step guide, du i princippet kan bruge til alle former for fremstilling af vin – uanset om du ønsker at fremstille hvidvin, rødvin eller rosé.
- Start med at høste druerne omhyggeligt samt sortere eventuelle uønskede eller overmodne druer fra. Her bør du huske at vaske druerne grundigt for at fjerne snavs, urenheder, stilke og eventuelle kerner.
- Når druerne er rengjorte, skal saften fra dem udvindes. Placér druerne i en beholder og knus dem med en vinpresser eller ved hjælp af dine hænder. Drueskallerne eller ’skindet’ må gerne komme med i gæringen, da disse hjælper med at give vinen farve samt tilføre aroma.
- Den knuste druemasse og saft kan nu hældes på en gæringstank eller fermenteringsbeholder. Nu kan du tilføje gær til blandingen, der vil omdanne sukkeret i druesaften til alkohol – dette er selve gæringsprocessen. Hold nøje øje med temperaturen og kontrollér gerne gæringen løbende for at opnå det bedste resultat. Ønsker du en kraftig vin, bør gæringstemperaturen ligge mellem 20 til 25 grader, mens en mere frugtig og let vin bør gæres ved lavere temperaturer på omkring 15 til 20 grader.
- Når gæringsprocessen er færdig efter ca. 7-10 dage, skal vinen presses, hvor skind og drueskaller fjernes helt. Gæringsprocessen stopper automatisk, når sukkeret fra druerne er opbrugt. Vil du lave en sød vin med en lavere alkoholprocent, bør du derfor stoppe gæringsprocessen lidt før – det kan du gøre ved enten at nedkøle vinen eller tilføje sulfur.
- Den rene vin presses forsigtigt ud i en ren beholder eller på sterile flasker og kan nu lagres. Hvis du ønsker en hurtig modning, kan det være en god idé at lade det producerede vin stå i samme beholder. Opbevar vinen i et køligt, mørkt rum og lad den gerne stå mindst et par måneder, før den drikkes. Vinen skal have den nødvendige tid til at udvikle sig og modne, så jo længere tid du lader den lagre, jo mere kompleks, dyb og raffineret smag vil den få. Selvom vinen er hældt på flaske, fortsættes aldringsprocessen i mange år frem.
Med de fem trin har du nu mulighed for at lave hjemmelavet vin. Det er en spændende proces, hvor du lærer meget om vin og hvordan den laves. Jo mere vin du producerer, jo mere vil du også kunne eksperimentere med processen og prøve nye ting og metoder af.
Opdag glæden ved hjemmelavet vin
At eksperimentere med hjemmebrygget vin kræver en god portion tålmodighed og kan være en tidskrævende proces. Vinproduktion er en kunst, og du kan afprøve mange forskellige teknikker for at opnå unikke smagsoplevelser.
Vinfremstilling som hobby er helt sikkert en læringsproces, hvor du vil støde på udfordringer undervejs. Du vil med stor sandsynlighed lave nogle fejl, som du vil lære af – men erfaringer skal til for, at teknikker kan forbedres, og resultater kan forfines i fremtiden.
Der er en stolthed over at kunne sige, at vinen er hjemmeproduceret og at kunne dele sin vinoplevelse og glæde ved vinbrygning med sine gæster. I mange tilfælde kan en flaske hjemmebrygget vin også være en fantastisk værtindegave, en vært ville kunne se, der både er lagt tid og sjæl i. Her kan du med fordel give flasken et personligt præg ved at designe egne etiketter.
Køb af vin og vintilbehør hos føtex
At producere egen vin kræver en del udstyr, og egen vinfremstilling kan således virke som en stor opgave. Er tiden derfor knap, og har du det bedre med at lade andre om vinens gæringsproces, kan du også vælge at købe vin og eventuelt vintilbehør på føtex.dk eller i din lokale føtex butik. I vores sortiment finder du et bredt udvalg af vin fra mange af de kendte druesorter.
Når du handler vin hos os, får du tilmed også nogle fordele, som du kan læse nærmere om i følgende guide: Køb af vin hos føtex – levering og returnering. Det er nemlig nemt at købe vin til flere lejligheder hos os.
Vil du blive klogere på vin?
Viden om vin