Plastik

Plast til forbedring

Det flyder med plastik. I byen, i naturen og i havet – plastik der ofte kommer fra køb og forbrug. Vi kan ikke selv udrydde al plastik. Men vi kan, og skal, gøre hvad vi kan, og i 2018 indgik vi et partnerskab med WWF Verdensnaturfonden om en ambitiøs plastikstrategi.

Vi har blandt andet stoppet alt salg af engangsservice og vatpinde i plastik. Efterfølgende har vi sat bedre alternativer i sortiment.

Derudover arbejder vi på forskellige initiativer, der spænder fra salg af flyverdragter og sko af genbrugsplastik til en genanvendelig bomuldspose, som du nu kan bruge til frugt og grønt i stedet for de velkendte, knitrende plastikposer.

Ambitionen
Vi vil nedbringe vores brug af plastik, og den plastik vi bruger, skal være genanvendelig i så høj grad som muligt.

Mindre plastik, mere genbrug

Føtex vil gøre en reel forskel for miljøet, når det kommer til plastik.

Det flyder med plastik

… og som supermarkedskæde har vi en unik mulighed for at gøre noget ved det. Derfor skærer vi ned på plastik på hylderne og genbruger så meget, vi kan.

Mangler vi noget?

Vi ved, at der er mange muligheder for at sikre et mere ansvarligt forbrug. Måske har du nogle konkrete forslag? Eller måske sidder du med nogle spørgsmål, du gerne vil have svar på? Så tag endelig fat i os.