Lokal støtte
I føtex har vi en fantastisk national tilstedeværelse med mere end 100 butikker. Men vi ønsker ikke blot at være tilstede. Vi ønsker at være nærværende og gøre en reel forskel i lokalmiljøerne.
Vi er ingenting uden vores kunder. Derfor ønsker vi at være en god nabo, hvor hver lokale føtex-varehus er engageret i sit nærområde. Vores gode naboskab kommer til udtryk på mange måder.
Det kan være alt fra en indsamling til den lokale afdeling af en velgørende organisation, et partnerskab om uddeling af madspild, engagement i den lokale handelsstandsforening eller noget helt fjerde.
Siden 2012 har Salling Fondene delt 2,0 milliard kroner ud til velgørende formål, og i føtex er vi glade for, at Salling Fondene også ønsker at gøre en forskel i de byer, hvor vores føtex-varehuse er repræsenteret.
I føtex ønsker vi, at give tilbage og dermed støtte til det nærområde, vi er en del af.
Det betyder, at alle føtex-varehuse hvert år har mulighed for at indstille et lokalt projekt eller initiativ til en donation fra Salling Fondene.
Har du en ildsjæl gemt i maven, eller kender du til et projekt eller initiativ, der kan gøre en forskel i dit nærområde? Så tag fat i din lokale varehuschef for at høre nærmere om muligheden for en donation fra Salling Fondene.
Deadline for indstilling af ansøgning er senest den 26. august 2024.
Se filmene nedenfor af tidligere donationer fra Salling Fondene igennem føtex.
Indstilling til donation
Hovedformålet med donationerne via Salling Fondene er at støtte initiativer, der giver folk mulighed for at bidrage til eller deltage i, at gøre hverdagen bedre i lokalmiljøet.
Er du en lokal ildsjæl, der kæmper for at skabe sammenhold og tiltag med fokus på bæredygtighed i nærmiljøet? Eller kender du nogle?
Så tag fat i din lokale varehuschef og vær med til at give noget til lokalmiljøet.
Det er muligt at indstille projekter én gang årligt, og dette kan ske løbende. Hver donation forventes at have en værdi op til 250.000 kroner, og det er vigtigt, at projektet kan gennemføres inden for et års tid.
OBS! Hvert varehus har mulighed for at sende én ansøgning videre til puljen. Vi kan ikke garantere, at alle projekter eller initiativer bliver udvalgt.
Donationen skal ligge inden for en af de følgende kategorier:
- Tiltag med fokus på bæredygtighed
Det kan være initiativer med fokus på elementer inden for bæredygtighed – f.eks. initiativer der gør noget for klimaudfordringerne eller hjælper de lokale til at leve mere bæredygtigt. Det kan eksempelvis være inden for områderne: plastik, madspild, dyrevelfærd eller ansvarlige varer. -
Fællesskab og nærvær
Det kan være projekter, der støtter udsatte unge, skaber en bedre hverdag eller sikrer bedre mulighed for en sund og aktiv livsstil.
For eksempel kan det tage udgangspunkt i områderne: motion og sundhed eller socialt
Siden 2012 har Salling Fondene delt 2,0 milliard kroner ud til velgørende formål. I føtex er vi glade for, at fondene ønsker at gøre en forskel i lokalområder med føtex butikker.
I føtex er vi glade for og stolte over, at kunne være med til at støtte projekter i lokalsamfundet og dermed være med til, at give tilbage til vores kunder. Her finder du eksempler på projekter, vi tidligere har støttet, samt projekter vi støtter i den kommende tid. Og vi er slet ikke færdige - vi er allerede i fuld gang med at finde ud af, hvad næste projekt skal være!
Donationer på menuenHar vi vækket interessen?
Salling Fondene, som ejer Salling Group og dermed føtex, støtter hvert år en lang række projekter og initiativer, der forbedrer hverdagen for danskerne. føtex bidrager med sit overskud til, at fondene kan gøre en forskel via donationer.
Vi har allerede hjulpet meget, men vi har så meget mere på menuen – alt lige fra kirke- og cross-fit projekter til nye rekreative områder i bybillederne. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Læs mere om støtte- og ansøgningsprocessen.
Mangler vi noget?
Vi ved, at der er mange muligheder for at sikre et mere ansvarligt forbrug. Måske har du nogle konkrete forslag? Eller måske sidder du med nogle spørgsmål, du gerne vil have svar på? Så tag endelig fat i os.