Returnering & Reklamation

Hos føtex tilbyder vi altid ubegrænset returret på varer købt i et af vores varehuse eller på føtex.dk, såfremt at varen er i original samt uåbnet emballage. Såfremt at emballagen er brudt, kan købet i visse tilfælde returneres under Køb&Prøv indenfor 30 dage. Du kan læse mere om returnering og reklamation herunder

Find information om returnering & reklamation

Datogaranti & kampen mod madspild

Datogaranti i føtex

I føtex kan du altid være sikker på friske varer. Hver dag gennemgår vi hele sortimentet for varer, der nærmer sig sidste salgsdato.

Skulle det alligevel ske, at du mellem vores mere end 25.000 forskellige varer er så uheldig at finde varer, hvor salgsdatoen er overskredet, får du som tak for hjælpen en pose kaffe pr. variant. Hvis du allerede har købt varen og først har bemærket den overskredne salgsdato derhjemme - får du naturligvis også refunderet varens pris - eller udleveret en ny, frisk vare. 

Kampen mod madspild

I føtex går vi aktivt ind i kampen mod madspild. Det betyder, at vi for hver funden datovare ikke blot giver dig en pose kaffe – fra den 1. maj 2017 donerer vi samtidig 5 kr. til Wefood, som er Folkekirkens Nødhjælps supermarked for overskudsmad. 

Med denne donation vil vi give datovarerne en ny funktion, og dermed hjælpe Wefood i vores fælles kamp mod madspild. 

Du kan læse mere om Wefood og deres kamp for mindre madspild, og mere overskud til verdens fattigste her

Brug for hjælp?

Du kan via vores Support Center finde svar på de fleste spørgsmål eller få personlig hjælp ved at ringe på telefon 89303200.
Mere kundeservice

PriceRunner Købsgaranti

Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem skulle opstå i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster ingenting og gælder for alle registrerede medlemmer på PriceRunner.

PriceRunner Købsgaranti omfatter dig, der er privatperson og bosat i Danmark. Garantien omfatter sager, hvor butikker ikke påtager sig deres ansvar ifølge købeloven og afhjælper et opstået problem inden for 60 dage.

Hvis du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, så kan du inden for 60 minutter efter dit køb gennemføre din registrering. Oprettelsen tager mindre end tre minutter. Få Købsgaranti med PriceRunner i dag

For at Købsgarantien skal gælde er det nødvendigt, at bestillingen er adresseret til dig personligt. Du har ret til erstatning, hvis noget går galt i forbindelse med dit køb såsom at varen er defekt, en vare mangler ved levering, varen er forkert eller fejlbehæftet eller leveringen udebliver.

Du får kun erstatning for den direkte økonomiske skade, du har lidt, anskaffelsesomkostninger og fragtudgifter. PriceRunner Købsgaranti giver altså ingen erstatning for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.

På PriceRunner finder du en liste med kategorier, der ikke er dækket af garantien, samt de gældende betingelser.