Klimafolkemødet 2024

Kom og besøg os til Klimafolkemødet i Middelfart

føtex har sørget for lækre råvarer og står sammen med Madkulturens kulinariske vejledere klar til, at guide dig igennem madlavningen ved føtex Madværkstedet.

Klimafolkemødet finder sted torsdag d. 29. august til lørdag d. 31 august.

På denne side kan du dykke ned i alt om føtex Madværkstedet, opdage lækre og inspirerende opskrifter og se stemningsvideoen fra sidste års Klimafolkemøde.

Vil du vide mere om Klimafolkemødet? Besøg deres hjemmeside her.

Hvad er føtex Madværkstedet?

Her kan du smage, dufte og røre ved maden, når føtex og Madkulturen inviterer ind til madworkshops med fokus på, at lave nem, lækker og mere klimavenlig mad. Du får inspiration til at få smag i årstidens frugt, grønt, korn og bælgfrugter. Du kan også lære at forvandle dine rester til lækre dips, så du undgår madspild.

Program for føtex Madværkstedet til klimafolkemødet

føtex har sørget for lækre råvarer og står sammen med Madkulturens kulinariske vejledere klar til at guide dig igennem madlavningen

Pariser-aftale-toast – lav dit eget bud på en klimavenlig toast

Alle elsker toast! Og den kan sagtens være både klimavenlig og velsmagende. Kom og vær med når vi kaster os ud i at lave lækre toasts med bælgfrugter og årstidens grønt, og giv dit eget bud på den nye, klimavenlige ’Pariser-aftale-toast’. føtex har sørget for lækre råvarer og står sammen med Madkulturens kulinariske vejledere klar til at guide dig igennem madlavningen. Det er gratis og uden tilmelding - kom og vær med.

Klimadeller - lær at lave klimavenlige smagsbomber

Kom og vær med når vi kaster os ud i at lave klimadeller af linser og sæsonens grønt, og giv dit eget bud på en ny, velsmagende klimadelle. Du får masser af tips og tricks til grønne retter, hvor god smag og klimavenlighed går hånd i hånd. føtex har sørget for lækre råvarer og står sammen med Madkulturens kulinariske vejledere klar til at guide dig igennem madlavningen. Det er gratis og uden tilmelding - kom og vær med.

Dip og dyp – Bliv mester til at lave lækre klimavenlige dips

Vær med når vi kaster os ud i at lave lækre dips med fokus på, at få brugt overskudsgrønt fra køleskabet og det, du har liggende i skabet. Kast dig for eksempel ud i en dansk udgave af hummus, mayonnaise, grøntsagsdip eller noget helt andet, uanset hvad så er mulighederne mange. føtex har sørget for lækre råvarer og står sammen med Madkulturens kulinariske vejledere klar til at guide dig igennem madlavningen. Det er gratis og uden tilmelding - kom og vær med.

Lækre og inspirerende opskrifter

Pariseraftale-toasten 

Mængde fyld til ca. 4 åbne toast

Ingredienser:

  • 400 g. grøntsager fx aubergine, løg, squash, porre, beder, svampe…
  • 2 dl. kogte bælgfrugter fx Ingridærter, sorte bønner, linser…
  • 2 dl. fløde
  • Friske krydderurter efter smag
  • Fast ost (kan undlades)
  • 4 skiver toastegnet brød
  • Olie til stegning
  • Smør til stegning
  • Tilsmagning: salt, peber, æblecidereddike eller anden eddike.

 

 

Vejledning:

  • Rens grøntsagerne og skær dem ud i mundrette stykker, hold grøntsagerne adskilt.
  • Varm en pande op på middelhøj varme og kom olie på. Når panden er varm, skal grøntsagerne steges af, vurder hvilke grøntsager der skal have længst og kom dem på panden først.
  • Suppler efterfølgende med de øvrige grøntsager.
  • Når grøntsagerne har fået stegeskorpe og er tæt på den ønskede tekstur, tilføjes bælgfrugterne. Varm det hele godt igennem.
  • Imens steges brødskiverne gyldne på en pande med smør eller ristes i en brødrister.
  • Kom fløde på panden med grøntsager og bælgfrugter, og lad den koge ind.
  • Tilføj ost og smag til med salt og peber og evt. andre krydderier efter smag.
  • Anret de ristede brødskiver i bunden, kom grøntsager og bælgfrugter oven på og top af med friske krydderurter.

Velbekomme.

Tip: Hvis man ønsker at retten skal have et lille tvist, fx indisk, kan der tilføjes karry eller andre krydderier.

 

Klimadelle

Mængde ca. 4 personer

Ingredienser:

  • 75 gr. tørret linser, udblødes i vand i to timer
  • 10 gr. Havregryn
  • 200 gr. grøntsager, eks. svampe, kål og rodfrugter
  • 30 gr. nødder eller kerner
  • Olie til stening
  • Tilsmagning: salt, peber, soya, sukker mm.

 

 

Vejledning:

  • Først laves bindefarsen den består af udblødte linser og havregryn, blend havregryn og linser, juster med vand, til det har den rette konsistens, skal være som en grød.
  • Skær og riv grøntsagerne efter smag.
  • Tænd en pande på middel høj varme og rist de valgte kerner eller nødder i et par minutter.
  • Tag dem af panden og sæt til side. Kom lidt olie på panden og komme grøntsagerne på og svitses et par minutter. Tag grøntsagerne af varmen.
  • Bland grøntsager og nødder/kerner med bindefarsen, og smag til med massere af krydderier, du må gerne smage på farsen løbende. Den skal være smagt godt til.
  • Tænd igen for panden, på middel høj varme og kom lidt olie på.
  • Form farsen til den ønskede størrelse og steg dem på panden. Det er vigtigt at lade dem få stegeskorpe, undgå derfor at rører for meget ved dem de første par minutter. Steg færdig , og spis med valgfrit tilbehør.

Velbekomme!

Tip: Form evt. din bøffer, så de passer til en burgerbolle, og spise dem som bøfferne i din burger.

 

Hummus

Mængde ca. 0,5 liter

Ingredienser:

  • 250 gr. kogte kikærter eller Ingrid Ærter
  • 2 fed hvidløg
  • 1,5 spsk. tahin
  • 1 tsk spidskommen
  • 0,5 dl. olie
  • 4 spsk. citron saft
  • Evt. vand til at regulere konsistensen
  • Tilsmagning: salt, peber, æblecidereddike eller anden eddike.

 

 

Vejledning:

  • Blend hvidløg, tahin, olie og kikærter, til det er en ensartet masse.
  • Tilsæt citron saft, krydderier og blend det godt.
  • Hvis den er for tyk, så tilføj lidt vand.
  • Tilsmag dippen, tilføje evt. chili, krydderier eller krydderurter, hvis den skal have et touch.

Velbekomme!

Mayonnaise, hvidløg

Mængde ca. 0,5 liter

Ingredienser:

  • 1 æggeblomme*
  • 1,5 -2 dl. smagsneutral olie
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 knivspids salt
  • 2 fed hvidløg
  • Tilsmagning: salt, peber, æblecidereddike eller anden eddike.

 

 

Vejledning:

  • Knus hvidløget med lidt salt på dit skærebræt, og lig det til siden.
  • Kom æg/æggeblomme, salt og dijonsennep i en skål, og pisk det godt sammen til en ensartet masse.
  • Pisk langsomt olie i skålen med din base, være forsigtigt, så mayonnaisen ikke skiller. Fortsæt indtil du har den ønskede konsistens, mayonaissen vil blive lidt tynder når du tilsmager den.
  • Smag mayonnaisen til med lidt hvidløg af gangen, hvis du ikke skal spise den med det samme, skal du huske at hvidløgsmagen tager til, når mayonnaisen kommer til at stå eks. natten over.
  • Tilføj salt, peber, æblecidereddike efter smag., hvis konsistensen er blevet for tyk, kan du regulere den med et par dråber vand.

Velbekomme.

Tip: *Hvis ikke du kan bruge æggehviden til noget, så lav mayonnaisen på et helt æg i stedet for kun blommen, konsistensen bliver en smule tynder på denne måde.

Grøntsagsdip

Færdig mængde ca. 0,5 liter

Ingredienser:

  • 1 løg
  • 200 gr. grøntsager eks. aubergine, peberfrugt, squash, gulerødder eller andet.
  • 0,5 dl. olie
  • 0,5 citron, skal og saft herfra
  • 2 fed hvidløg (kan undlades)
  • 2 tsk. stødt spidskommen og koriander eller andre krydderier efter smag eks. paprika.
  • 5 stilke friske krydderurter eks. mynte eller kørvel
  • Tilsmagning: salt, peber, æblecidereddike eller anden eddike.

 

 

Vejledning:

  • Hak løg og skær grøntsagerne ud i stykker.
  • Grøntsagerne steges på en pande ved middelvarme i lidt olie.
  • Tilberedning tid afhænger af hvilken grøntsager du har valgt, grøntsagerne skal være bløde.
  • Lad grøntsagerne køle ned inden de kommes i en blender.
  • Blend alle grøntsagerne fra panden sammen med olie, citron, hvidløg, krydderier og krydderurter.
  • Tilsmag dippen efter dine præferencer

Velbekomme! 

Tip:

Hvis du ønsker en mere cremet dip, kan man tilføje 1 dl. mælkeprodukt eks. creme fraish eller yoghurt. Tilføj evt. lidt vand hvis din dip er for tyk

Klima i kurven

I føtex arbejder vi hver dag på at gøre det nemmere for dig at handle. Handle godt, handle billigt, handle sundere og handle mere klimavenligt – kort sagt en kurv med omtanke.

  • Tips & viden: Få viden om hvad du kan gøre i din dagligdag for klimaet. Hvordan du kan lave et mere klimavenligt indkøb, hvad har størst påvirkning på klimaet og tips til mindre Madspild.
  • Inspiration: Tips og tricks om opbevaring og mad af gode rester. Hvorfor er affaldssortering vigtigt? Se eksempler på Salling Private Label produkter, der guider dig til korrekt affaldssortering.
  • Salling Group: Vidste du at Salling Group har en ambition om ”Net Zero” i 2050? På Sallinggroup.com kan du læse mere om vores klimastrategi og de mange tiltag, vi gør for en bedre fremtid.

Se stemningsvideoen fra sidste års klimafolkemøde