Sådan vælger du den rigtige hæk

Når snakken falder på hækplanter, vil det nok være naturligt for mange at tænke på de gamle klassikere som ligusterhække og bøgehække.

Det er dog langt fra de eneste hækplanter, du kan vælge imellem. Der findes nemlig masser af alternativer til de klassiske valg, der vil stå flot hele året rundt. Det afhænger selvfølgelig ene og alene af, hvad du forventer af din hæk. Skal den være høj, tæt, stedsegrøn eller bare anderledes?

Læs videre i guiden herunder, og få hjælp til at vælge den rigtige hæk.

Vær opmærksom på, hvor meget din hæk kræver

Forskellige hække stiller forskellige krav til pasning og pleje. Nogle skal du klippe ofte, nogle skal klippes en gang imellem, og andre skal du stort set ikke røre ved. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, om du har tid, overskud eller lyst til at passe og pleje din hæk, inden du vælger en bestemt hækplante.

Hække, der kræver klipning

Flere af de populære hæktyper i Danmark kræver klipning ca. en til to gange om året. Det skyldes blandt andet, at de er gode til at vokse, holde sig tætte samt er gode til at beholde løvet længe om efteråret. Derudover er fordelen også, at du selv kan være med til at bestemme formen på hækken.

Når du køber en hæktype, der kræver klipning, skal du beskære den mindst én gang om året - og gerne to. Vælger du at klippe én gang, så anbefales det at klippe hækken i juli, da du ved at klippe hækken tidligt i sommersæsonen vil opleve, at hækken hurtigt når at vokse sig stor igen. Vælger du at klippe to gange, så kan du klippe til Sankt Hans og igen til august, eller du kan vælge at tage klipning nr. to om vinteren, når alle blade er faldet af.

De fleste hække, der skal beskæres, kan tåle, at du beskærer dem “hårdt”. Det vil sige, at du kan skære store mængder af hækken af, uden at hækken tager skade – du skal blot tænke over, hvornår du beskærer den. Du kan vælge at beskære din hæk med en beskærersaks eller en hækklipper.

Af hækplanter, der skal beskæres, kan vi blandt mange nævne:

  1. Bøgehæk
  2. Ligusterhæk
  3. Taks hæk
  4. Tjørnehæk
  5. Avnbøg hæk
  6. Navr hæk
  7. Thuja hæk
  8. Fjeldribs hæk
  9. Kirsebærkornel hæk
  10. Syren hæk.
     

Husk; når din hæk har den ønskede højde, så kan du nøjes med at klippe toppen. Sørg derudover altid for, at hækken er bredest i bunden, så den står stabilt og ikke falder sammen eller knækker på grund af vægten. 

Hækken, du ikke behøver at klippe

Hvis du allerede er træt efter at læse, at det kræver to årlige klipninger at passe en hæk, kan det være, at en uklippet hæk er valget for dig. Her slipper du for at skulle ud og stå med hækklipper eller -saks. 

En uklippet hæk vil typisk vokse lige så meget i bredden som i højden, så hvis den begynder at æde dele af haven, kan du være nødt til at bremse den. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at du vælger en uklippet hæk, hvis du har en stor have. 

Rent æstetisk har de uklippede hække den fordel, at de blomstrer i smukke farver, hvilket er med til at pryde din have med liv. Desuden bliver insekter tiltrukket af blomsterne, så det kan give et helt frisk pust til din have med en uklippet hæk.

De hæktyper, der ikke skal klippes, men godt kan tåle at blive beskåret, er blandt andet:

  1. Kirsebærlaurbær hæk
  2. Rodedendron hæk
  3. Bambus hæk
  4. Buskpotentil hæk
  5. Surbær hæk
  6. Spiraea hæk
  7. Aks bærmispel.

 

Valget mellem stedsegrøn og løvfældende hæk

Hvis du godt kunne tænke dig en hæk, der har den samme, grønne farve hele året rundt, så er en stedsegrøn hæk et oplagt valg. En stedsegrøn hæk beholder sine blade, modsat en løvfældende hæk, der skifter bladene år efter år. Hver hæktype kan have sin charme, men er du ikke glad for tanken om at skulle have fat i riven om efteråret, så kan en stedsegrøn hæk vise sig at være en god ide. Er du derimod glad for efterårets gyldne farver, så kan en løvfældende hæk være flot.

Blandt stedsegrønne hække kan du blandt andet finde laurbærkirsebær, thuja, buskbom og taks, men de løvfældende hæktyper f.eks. kan være bøg, navr, syren og rødbøg.

Bestil dine hækplanter på føtex.dk

Uanset hvilken type hæk, du er til, finder du på føtex.dk et stort udvalg af høje, lave, uklippede, klippede, stedsegrønne og løvfældende hække - så der er helt sikkert noget, der falder i din smag. Med de mange hækløsninger står det dig frit for at vælge, hvordan du vil sammensætte din hæk. De klassiske hække er et sikkert hit hos mange familier, men ønsker du en hækløsning, der er helt unik, kan du også vælge at kombinere forskellige hækplanter i samme løsning.

På føtex.dk kan du bestille dine hækplanter online og blive klar til at sætte dem i jorden, når vi nærmer os efteråret. De fleste hækplanter, du finder på føtex.dk, er barrodsplanter - derfor frigives de først til salg i oktober, så de får de bedste forudsætninger for at vokse.

Har du svært ved at vente på, at din hæk gror sig stor, så kan en anden løsning være hegn og afskærmning

FAQ - Spørgsmål om hækplanter

Barrodsplanter - hvad er det?

Læs mere om barrodsplanter og deres fordele i guiden her.