Skal dit drivhus rengøres?

Det er måske ikke ligefrem næste års høst af tomater og agurker, der står øverst på dagsordenen, når planterne i drivhuset visner i løbet af efteråret. Men hvis du gerne vil give næste års planter gode vækstvilkår, er det faktisk en rigtig god idé at få gjort "efterårsrent" i drivhuset.

Når kalenderen siger oktober måned, så er det nemlig med at få tømt hele drivhuset, så du både kan få fjernet de nedfaldne blade fra planterne, samt få givet drivhusets vinduer en ordentlig rengøringstur.

Og selvom det kan lyde som noget af et projekt, så er der mange gode grunde til at gribe både kost og havehandsker. I løbet af sommeren er det nemlig ikke kun planterne, der får gode vækstbetingelser – også skadedyr, æg, skimmel og alger lever højt på drivhusets varme over sommeren. Disse kan en god rengøring få bugt med, hvorefter du vil kunne se frem til den kommende drivhussæson.

Drivhuse på føtex.dk

Overvejer du at købe et drivhus eller skal det gamle skiftes ud? På føtex finder du et stort udvalg af både minidrivhuse, vægdrivhuse, orangerier, pavillondrivhuse samt de traditionelle drivhuse i flere størrelser, former og farver.

Sørg for en grundig rengøring af drivhuset

Når du skal rengøre dit drivhus, så start med at flytte samtlige planter udenfor - gerne dækket af fiberdug eller bobleplast, hvis vejret er køligt. På den måde kan du sikre dig at komme ind i alle drivhusets kroge og hjørner, og derved fjerne alle rester fra blade og skidt med en kost.

Vask herefter drivhusets glas af med en sæbeblanding bestående af ca. 1 dl krystalsæbe (brun sæbe i fast form) opløst i ca. 10 liter vand. Her fjerner du samtlige alger og belægninger, der skulle sidde. Husk også rigtig gerne krogene, hvor utøj kan opholde sig.

Det er en fordel at bruge både en hård og en blød skurebørste, når vinduerne får sig en tur – her vil du virkelig kunne se en forskel.

Når drivhuset er skrubbet og skuret, skal sæben skylles af. Brug haveslangen og hav gerne godt med tryk på vandet. Det forbedrer chancen for at skylle insekter og lignende ud af revner og hjørner. Du kan med fordel bruge en højtryksrenser - men vær opmærksom på eventuelt revnede ruder, der kan gå helt i stykker, hvis de udsættes for højt vandtryk.

Når gulvet er spulet for alger og ruderne er gjort rene, er drivhuset klar til vinteren.

 

Overvintring af planter i drivhuset

Du vinder meget ved at gøre dit drivhus rent i efteråret, men en lettere rengøring igen til foråret, vil ingen skade gøre – tværtimod vil dit drivhus komme til at stå knivskarpt.

Inden da skal vinteren dog passere, og her kan du med fordel bruge drivhuset til opbevaring af dine planter. Her kan du virkelig få udnyttet vinterens sparsomme lys til fulde, så de mere eksotiske planter har gode betingelser for at overleve. Er vinteren hård, så kan det være en god ide med frostbeskyttelse ved at isolere drivhuset eller tilføre det varme med en varmeblæser.

 

Gør jorden klar til sæsonens nye planter

Hvis du har bar jord i drivhuset, skal du sørge for at tilføre godt med gødning og vand til jorden, så de nye planter får noget at leve af.

Om jorden skal skiftes - og i givet fald hvor ofte dette bør gøres - er en kendt diskussion blandt ivrige havefolk. Nogle mener, at jorden skal skiftes hvert eller hvert andet år. Nogle mener, at det slet ikke er nødvendigt at skifte jorden. De anbefaler blot, at man tilfører godt med gødning til jorden hvert år.

Hvis du vælger at skifte jorden, skal du gøre det i 1-2 spadestiks dybde. Den brugte jord kan du med fordel bruge til at forkultivere eksempelvis porrer eller løg. Men planter, der skal dyrkes i drivhuset, bør forspires i ny jord.

Jorden i drivhuset skal tilføres masser af vand, så den er godt fugtig ned i ca. 4 centimeters dybde.

 

Brug eventuelt plantesække i dit drivhus

Hvis du ikke har mod på de helt store projekter med at skifte jord osv. i drivhuset, kan du med fordel bruge plantesække og kapilærkasser. Det kan være lidt lettere at styre, og gør især efterårets oprydning og rengøring i drivhuset lettere.

Klar til en ny drivhussæson med føtex

Med et rent og klargjort drivhus venter en ny, spændende sæson med planter, frugter og grøntsager. Og det er netop her, det bliver rigtig sjovt – for hvad skal du fylde drivhuset med af planter? Du kan vælge at eksperimentere med nye plantesorter, eller du kan vælge de klassiske til såsom tomater, agurker og måske en peberfrugt. Med et stort drivhus har du plads til meget, og er du den heldige ejer at et orangeri eller et pavillondrivhus, så kan det også være der er plads til udendørsmøbler, der giver anledning til ophold.

Uanset om dit drivhus er stort eller småt, kan det være smart at anvende samtlige kvadratmeter og indrette drivhuset, som du synes bedst om. På føtex.dk har vi samlet alt hvad du behøver, for at komme godt i gang med sæsonen. Så klik gerne forbi vores drivhuse og tilbehør, og find inspiration – her finder du blandt andet både regnvandsbeholdere, minidrivhuse og drivhustilbehør såsom hylder, foldeborde, vinduesåbnere, automatiske vandingsanlæg samt meget mere.