Hvilken type cykelmotor skal din elcykel have?

Det er ikke helt tilfældigt, hvilken cykelmotor du skal gå med til din elcykel. Der findes nemlig forskellige at vælge imellem, som har en betydning for din cykeloplevelse. Motoren er trods alt en central del af det eldrevne ved en elcykel, som er det, der giver cyklen fremdrift, og derfor er det essentielt, at du vælger noget, som passer til dig.

Tre typer af elmotorer til cykler

Helt præcist findes der 3 forskellige motorsystemer. De differentierer på baggrund af deres placering på elcyklen og den samlede cykeloplevelse. Motoren kan placeres i forhjulet, baghjulet eller ved kranken, som også kaldes for centermotor.

I guiden her vi vil komme ind på de forskellige cykelsystemer, så du kan vælge den helt rigtige elcykel for dig. Derudover vil vi også dække fagtermer som motorens trækkraft og elcyklens effekt.

Elcykel med centermotor

Hvis du vælger at gå med en elcykel med centermotor, vil du opleve en effektiv kraftoverførsel, når du træder i pedalerne.

Centermotor har en central placering på cyklen, nemlig ved kranken, og bliver anvendt ved stort set alle typer elcykler – både de klassiske elcykler, citybikes, el-racercykler samt el-mountainbikes, som både findes med indvendige og udvendige gear.

På grund af motorens centrale placering på cyklen, vil du opleve en god vægtfordeling og en velbalanceret cykeloplevelse, der minder om den på en ikke-eldrevet cykel. Det skyldes, at kraften fra centermotoren overføres til baghjulet via kæden.

Hvor meget motoren hjælper til under cykling afhænger af, hvor mange kræfter du selv lægger i pedalerne. Motoren tilpasses og reguleres altså på baggrund af din egen pedalkraft, og du vil derfor opleve et dynamisk sammenspil mellem tråd og motorassistance.

Jo mere du selv lægger kræfterne i ved cykelturen, jo mindre strøm vil du også forbruge på elcyklens batteri, og du vil derfor kunne få en længere rækkevidde per opladning. Du skal derfor vælge denne type, hvis du stadig ønsker at få noget aktivt ud af cykelturen.

Elcykler med centermotor er den mest populære løsning indenfor motorsystemer til cykler. Dog er det også en dyrere løsning end for eksempelvis baghjul- og forhjulsmotor. Det skyldes, at motoren er en robust konstruktion, og dens placering er mindre udsat.

Krankmotor vil derfor være et godt valg til de lange og korte pendlerture samt ved bakker og stigninger på din cykelrute. Det er bl.a. derfor, at du kan finde alle typer elcykler med centermotor.
 

Fordele ved elcykler med centermotor

  • God vægtfordeling og velbalanceret cykeloplevelse

  • Længere distance per opladet batteri

  • Nemmere at skifte slange og dæk ved fx punkteringer.

 

Elcykel med forhjulsmotor

Som navnet hentyder til, er motoren placeret i forhjulet. Og det har den fordel, at motoren yder maksimal hjælp og assistance uden at veje særlig meget. Du skal derfor ikke træde så meget i pedalerne for fremdrift som ved en elcykel med centermotor.

Det kan derfor være en fordel, hvis du har fysiske udfordringer, og give dig mere overskud på længere cykelture. Du skal dog stadig træde i pedalerne for at komme frem.

Ved at motoren er placeret i forhjulet, vil du få en fornemmelse af at blive ”trukket afsted”, og du skal derfor i højere grad tilpasse dig motoren. Eftersom du ikke skal lægge så mange kræfter i ved en forhjulsmotor, vil den også forbruge mere strøm.

En forhjulsmotor egner sig bedst til korte og mellemlange distancer, hvor ruten er overvejende fladt. Det skyldes dens mere simple opbygning, som også gør den til et billigere alternativ end centermotor.

Det kan kræve en smule tilvænning at vænne sig til motorens placering. For selvom den vejer væsentlig mindre end en centermotor, kan det stadig ikke undgås at blive bemærket under cykelturen.

Du finder primært forhjulsmotorer på klassiske elcykler og el-citybikes til både damer og herrer, hvor de fås med udvendige og indvendige gear. Batteriet vil være lokaliseret på bagagebæreren.
 

Fordele ved elcykler med forhjulsmotor

  • Prisvenligt motorsystem

  • Kraftig og driftsikker motor

  • Kraften bestemmes af egen indsats
     

Elcykel med baghjulsmotor

Ligesom med forhjulsmotoren, så giver navnet sig selv. Ved en elcykel med baghjulsmotor er enheden indbygget på baghjulet. Dette vil give en naturlig køreoplevelse, da kraftoverførsel foregår som på en almindelig cykel, nemlig via baghjulet.

En baghjulsmotor foregår nøjagtig ligesom en forhjulsmotor, men hvor du fremfor at opleve, at cyklen bliver trukket, bliver den skubbet.

Mange, som ikke er vante til elcykler, vil nok tænke, at en baghjulscykel er den rigtige oplevelse, da energien kommer bag fra, som man er vant til fra en almindelig cykel, hvor du træder i pedalerne.

Det er ikke særlige mange elcykler, der bliver produceret med en baghjulsmotor, og derfor er det ikke så populært et alternativ.
 

Fordele ved elcykler med baghjulsmotor

  • Den skubbende fornemmelse er en fordel ved sport, MTB og ladcykler

  • Kraftig og driftsikker motor

  • Bedre udnyttelse af motoreffekt pga. udvendige gear.
     

Valg af elcykel: Centermotor vs. forhjulsmotor vs. baghjulsmotor

Hos føtex forhandler vi primært elcykler med centermotor eller forhjulsmotor, selvom vi har enkelte modeller med baghjulsmotor. Derfor lyder spørgsmålet, hvorvidt du skal vælge en elcykel med centermotor eller forhjulsmotor.

Du skal derfor have overvejet, hvor langt du skal cykle, samt hvordan terrænet er. Hvis terrænet er meget bakket og med mange stigninger, skal du vælge en elcykel med centermotor.

Hvis du derimod ønsker lidt hjælp eller døjer med knæproblemer eller lignende, så vil en elcykel med forhjul- eller baghjulsmotor være det, du skal investere i.

Dog er det ikke altid så simpelt, som det lyder. Derfor vil vi altid anbefale, at du prøver din nye cykel, inden du køber den, så du er sikret en model, der passer til dine behov.

Hvad med elcyklens motormoment og motoreffekt?

Nu hvor du har valgt, hvilket motorsystem du ønsker for din cykel, så er der også andre elementer, du skal have overvejet, eller du i hvert fald ikke kan undgå støde ind på. Her tænker vi særligt på elcyklens motormoment og motoreffekt, som det hedder på fagsprog. 

Motormoment, også kaldet trækkraft, illustreres med begrebet Nm (Newton meter), som viser, hvor meget trækkraft cykelmotoren kan præstere. Derfor jo højere Nm, jo større trækkraft besidder motoren, og du får derved mere assistance på cykelturen, når du træder i pedalerne.

Dette er særligt gavnligt, når du cykler i bakket terræn eller bruger en større elcykel som en ladcykel, hvor du har behov for en højere trædeassistance. Du skal dog være opmærksom på, at jo kraftigere motoren er, jo mere strøm vil den også bruge.

Ifølge den danske lovgivning må elcykler max afgive en motoreffekt på 250 Watt. I det her tilfælde er Watt et begreb for, hvor meget effekt motoren afgiver. Det betyder, at per lov må elcykler max hjælper til en hastighed på op 25 km/t, hvorefter motoren vil slå fra.
 

Udforsk føtex' store cykelsortiment til folk i alle aldre

Hos føtex har vi et stort sortiment af cykler, cykeludstyr og cykeltilbehør til folk i alle aldre. Du kan med andre ord finde den rette cykel til alle af familiens medlemmer – og det gælder også indenfor elcykler.

Hvis det ikke er en elcykel, du søger, har vi også de almindelige citybikes, racercykler, mountainbikes eller cykler til børn.

Cykling kan foregå på mange forskellige måder og med mange formål. Om det er far, der skal have en ny cykel, eller mor der mangler en citybike som transportmiddel. Uanset hvem der mangler en cykel, har vi det, du søger fra bl.a. mærker som SCO og Puch.