Hvilket løbebånd skal jeg vælge?
Med et løbebånd til hjemmet kan du få klaret løbeturen lige, når det passer dig. Et løbebånd er det perfekte valg til dig, der prioriterer en aktiv livsstil, men som kan have svært ved at finde tid eller overskud til det. Med et løbebånd behøver du slet ikke at bevæge dig udenfor i kulden for at løbe en tur. Du kan blot klare løbeturen hjemme i stuen – og så kan du se et afsnit af din favoritserie imens. Det er smart!
Uanset hvad årsagen er til, at du drømmer om et løbebånd til hjemmet, så er der nogle ting, som du bør overveje inden køb. På den måde kan du nemlig vælge det bedste løbebånd til dig og dine behov. I denne guide kan du blive klogere på, hvordan du vælger det helt rigtige løbebånd til din hjemmetræning.
Hvor meget vil du bruge løbebåndet?
Et godt sted at starte er med din forventning til brug af løbebåndet. Er du langdistanceløber, der træner mange gange om ugen? Skal løbebåndet primært fungere som supplement til udendørs løb, når det er mørkt og regnfuldt udenfor? Eller skal det bruges til 2-3 ugentlige løbeture på 3-7 km?
Hvis du allerede nu ved, at du skal bruge løbebåndet meget, er det en rigtig god idé at vælge en af de lidt større og typisk lidt dyrere modeller. Her får du et mere robust løbebånd, der er beregnet til intensivt brug. Dermed ikke sagt at et billigere løbebånd ikke er god kvalitet, det er blot designet til mindre behov. Så skal du bruge løbebåndet til nogle få ugentlige ture, kan du sagtens vælge en af de mindre modeller uden at gå på kompromis med kvaliteten.
De kraftige modeller har typisk en større løbeflade end de små modeller. Det giver god komfort, hvis du skal bruge løbebåndet meget. Omvendt fylder denne type løbebånd en del. Det er derfor en god idé at overveje dit behov. Særligt hvis det i forvejen kniber lidt med pladsen, eller du også har andet træningsudstyr stående.
Hvilke funktioner skal dit løbebånd have?
I forlængelse af ovenstående kan du overveje, hvilke særlige funktioner du har behov for. Hvis du bare gerne vil have mulighed for at løbe nogle ture for at koble af og holde kroppen i gang, behøver du ikke nødvendigvis at vælge et løbebånd med et utal af forskellige funktioner.
Hvis du derimod går meget op i din løbetræning og gerne vil udfordre dig selv, bør du gå efter et løbebånd med flere funktioner. Det kan funktioner som stigning, pulsmåling, træningsprogrammer og bluetooth-tilslutning. Et løbebånd med indbyggede træningsprogrammer kan være en god måde at få trænet intervalløb på uden at du selv skal styre hastigheden op og ned.
Hvordan bruger man et løbebånd?
De fleste løbebånd er motoriserede, hvilket også er det, som man oftest ser i fitnesscentre. Løbebåndet er drevet af en AC- eller DC-motor, hvor det er muligt at skrue op og ned for hastigheden. Du starter båndet ved at trykke på en knap, hvorefter båndet begynder at rulle. AC-motoren er kraftigere end DC-motoren, hvilket gør dem velegnede til mange timers daglig brug – som det f.eks. er tilfældet i fitnesscentre.
Størstedelen af løbebånd kommer med en form for display, hvor man nemt kan styre blandt andet hastighed, stigning og træningsprogrammer, alt efter hvilke funktioner løbebåndet har. Mange løbebånd er desuden udstyret med en sikkerhedsline, som du kan sætte på dig selv. Det betyder, at løbebåndet vil stoppe i tilfælde af styrt.
Hvad vejer et løbebånd?
Vægten på et løbebånd afhænger særligt af størrelsen. For at det skal føles helt stabilt under løb, bør et løbebånd veje omkring 115 kilo. Det skyldes, at løbebåndet bliver belastet af forskellige bevægelser og stød under løb. Jo større og kraftigere et løbebånd er, jo tungere er det naturligvis også.
Kniber det med pladsen? Vælg et foldbart løbebånd. En del af de lidt mindre løbebånd har den smarte funktion, at løbefladen kan rejses op, så løbebåndet kan foldes sammen. Det er virkelig smart, hvis du bor småt eller bare ikke har lyst til, at løbebåndet fylder hele stuen eller kontoret, når du ikke bruger det.
Hvis du vælger et sammenklappeligt eller foldbart løbebånd, må du gå på kompromis i forhold til stabilitet og størrelse på løbefladen. Hvis dit træningsbehov er 2-3 ugentlige løbeture på 5 km, kan du sagtens gå efter en af de lidt mindre og foldbare modeller.
Køb dit løbebånd på føtex.dk
Når du kender dine krav og ønsker til et løbebånd, er det meget nemmere at vælge det bedste løbebånd for dig. Skal løbebåndet være foldbart eller måske have en høj max hastighed? Er du interesseret i stigningsløb, eller skal det være muligt at koble din telefon til løbebåndet? De fleste løbebånd fås heldigvis med en masse gode funktioner, så du kan få mest muligt ud af din træning.
På føtex.dk finder du et godt udvalg af løbebånd til alle niveauer og med forskellige egenskaber og funktioner. Der er helt sikkert et løbebånd, der kan opfylde dine ønsker. Du finder desuden andre typer træningsmaskiner samt træningsudstyr, hvis du mangler andet til din hjemmetræning.