Kvittering fra føtex Go!

For at finde din kvittering fra føtex Go!, skal du bruge oplysninger om det anvendte betalingsmiddel (kort, Apple Pay eller Google Pay). Det er vigtigt, at du vælger det rette betalingsmiddel for at kunne søge kvitteringen frem. Når du henter din kvittering, kan du også vælge at abonnere på fremtidige kvitteringer ved at indtaste din mailadresse – så får du kvitteringen nemt og hurtigt næste gang.

Har du betalt med din telefon?

Hvis du har betalt med enten Apple Pay eller Google Pay, skal du være opmærksom på at finde det rette kortnummer.

Har du betalt med et fysisk kort?

Hvis du har betalt med et fysisk betalingskort, skal du blot bruge de sidste fire cifre af kortnummeret og dets udløbsdato (måned/år) for at hente din kvittering. Indtast disse i vores portal for digital kvittering sammen med dato for dit køb.

Kan du ikke finde din kvittering?

Der kan være lidt forsinkelse fra du forlader butikken, til din kvittering er klar. Det skyldes, at teknologien i butikken først skal færdigbehandle dit køb. Typisk tager dette nogle få minutter efter udgang – men i nogle tilfælde kan ventetiden være lidt længere, f.eks. hvis dit køb er stort, eller du har lagt mange varer tilbage undervejs. Hvis din kvittering fortsat ikke er klar 3 timer efter købet, bedes du kontakte vores kundeservice på 89 30 32 00.