Sådan bruger du tilbehøret til køkkenmaskinen bedst

Køkkenmaskinen er et absolut must-have for hjemmekokken. Den multifunktionelle maskine er perfekt til at hjælpe dig med at lave alt fra skønne kager og desserter til brød og fars. Med det rette tilbehør har du nemlig mange muligheder.

Hvis du er på udkig efter en køkkenmaskine, men er i tvivl om hvilken en, der passer bedst til dine behov, så har vi skrevet en guide om, hvordan du vælger den rigtige køkkenmaskine. Har du allerede anskaffet dig en køkkenmaskine, eller har du fundet den gamle frem fra skabet, så guider vi dig her til, hvordan du får mest ud af din køkkenmaskine ved at opgradere den med diverse tilbehør.

Udvalget af tilbehør til røremaskinen

Alt efter hvilken model eller mærke du har investeret i, er det forskelligt, hvad du har af udvalg indenfor tilbehør. For at få det mest optimale ud af din røremaskine, er det selvfølgelig vigtigt at kende dine behov. På den måde ved du også, hvilket tilbehør du skal have fat i for at gøre din oplevelse med køkkenmaskinen endnu bedre.

Vi har valgt at opridse det mest udbredte røremaskine-tilbehør nedenfor, samt hvad det bruges til, og hvordan det bruges, så du kan blive godt klædt på til det seriøs bagning og madlavning.

Dejkroge, røreskovle og piskeris til køkkenmaskine

De fleste køkkenmaskiner kommer med dejkrog, røreskovl og piskeris som standardtilbehør. Tilbehøret bruges til at ælte dej eller røre fars. Piskeriset er perfekt til at piske diverse blandinger eller ingredienser såsom kagedej, cremer og flødeskum, hvorved at disse elementer minder meget om en klassisk håndmixer.

Kødhakker til røremaskine

Mange køkkenmaskiner har en medfølgende kødhakker, ellers kan dette som regel tilkøbes til den pågældende model. Kødhakkeren er elsket af mange og brugt til at lave lækre lasagner, kødtærter eller andre klassikere. Kødhakkeren er perfekt til dig, der gerne vil hakke dit eget kød – hvad end det er hakket øksekød, svinekød, kyllingekød eller blandinger heraf. Ved flere kødhakkere kan du desuden tilkøbe forme/skiver, så du også kan lave vaniljekranse eller andre finurlige former af kagedej.

 

Pastamaskine og pastaform til røremaskine

Elsker du også det italienske køkken, har du mulighed for med diverse tilbehør at lave lækkert fettucini, silatelli og lasagneplader med tilbehør som pastamaskine, pastavedhæftninger og pastaforme. Uanset hvilken type pasta du elsker at spise, er der et apparat til der, så du nemt kan komme i gang med din egen hjemmelavede pasta.

Blendere på køkkenmaskinen

Med en blender har du også mulighed for at lave lækre smooties, supper eller sovse direkte på maskinen. Blenderen kan også bruges til en række andre ting og er perfekt til at mikse diverse ingredienser og dermed erstatte din nuværende stavblender.

Ovenstående hører til det mest populære tilbehør til din køkkenmaskine, hvor du også finder flere af delene her på føtex.dk. Dog er der også mange andre typer udstyr, du kan opgradere din køkkenmaskine med herunder blendere, skåle til is-fremstilling, mini-hakkere, forskellige former for rivejern og snittetilbehør samt meget andet.

Rengøring af køkkenmaskine

Det er forholdsvis let at rengøre en køkkenmaskine, selvom det til tider kan være lidt tidskrævende, alt efter hvilken type tilbehør du har valgt at benytte. Sørg altid for, at maskinen er slukket og frakobl strømmen før rengøring. Vask derfor maskinens kabinet med en fugtig klud og tør den efterfølgende af. Brug aldrig skuremidler.

Det meste tilbehør kan tåle at gå i opvaskemaskinen, men du kan også rengøre skål, røreværktøj og sprøjtedæksel i hånden. Vi anbefaler at du vasker knive og skære-komponenter i hånden, så du ikke slider på skæringen. Brug aldrig stålbørste, ståluld eller blegemiddel til at rengøre dine rustfri stålskåle. Dette vil slide unødvendigt på materialet. Brug evt. eddike til at fjerne kalk.

 

Fordele ved en køkkenmaskine og dens tilbehør

Hvis du bruger meget tid i dit køkken (eller bare elsker at kokkerere), så er en køkkenmaskine næsten uundværlig. De fleste køkkenmaskiner kan nemlig både bage brød og kager, skumme mousse eller hakke dit kød. Der er derfor mange ved fordele ved at investere i en solid maskine med en bred vifte af tilbehør. Det er fx:

  • Du kan ælte gærdej og slippe for at klistre både bordplade og hænder ind. Derudover ælter du dejen mere ensformigt, hvilket giver bedre og blødere brød.
  • Skal du piske skum til diverse kager eller flødeboller, så klarer køkkenmaskinen også dette! Skummet bliver luftigt, og du kan lade blandingen passe sig selv, til den er pisket til perfektion.
  • Da begge dine hænder er fri, kan du let dosere og tilsætte de forskellige ingredienser, du skal bruge i din opskrift.
  • Du kan selv blande din fars og hummus, så du får den ensartet og lige efter dine præferencer.
  • Køkkenmaskinen kan erstatte en række forskellige maskiner. Med det rette tilbehør er den næsten det eneste, du behøver for at sikre en god madoplevelse.

Gå på opdagelse i føtex’ sortiment

De rigtige køkkenapparater kan være med til at gøre hverdagen nemmere og madlavningen hurtigere og med en røremaskine behøver du ikke at have alverdens forskellige apparater og maskiner stående til formålet. Du kan lynhurtigt skifte tilbehøret på maskinen, så den er klar til næste opgave.

Mange familier benytter deres køkkenmaskine i en travl hverdag. Uanset om du skal røre, hakke, blende eller blande, så er maskinen en hjælpende hånd. De kan også være sjove at betjene for børn, og derfor kan maskinen i højere grad være et samlingspunkt, når familien skal i køkkenet.

Der er altså mange gode grunde til at anskaffe sig en køkkenmaskine. På føtex.dk kan du se vores udvalg af køkkenmaskiner og bestille en hjem. Så kan du hurtigt kaste dig ud i at bage diverse lækre kager, boller og finde inspiration i de nye retter. Du finder mærker som Kenwood, EPIQ og Salling at vælge ud fra.

Vælg den rigtige køkkenmaskine

Er du i tvivl om hvilken køkkenmaskine, du skal vælge? Hvilke specifikation skal du gå efter, og hvor mange watt skal din maskine have?