Vandskade? Sådan gør du

Står du med en vandskade? Omfanget kan være store og små. Uanset hvad kan de gøre stor skade på din bolig og dine ting. Læs her om, hvad du kan gøre, hvis du bliver ramt af en vandskade. 

Kom af med din vandskade

Hjælp! Opvaskemaskinen er utæt. Overboen kan have glemt, at hanen løber i badekarret. Et uheld går ud over akvariet. Vandrøret er sprunget læk. Årsagerne kan være mange. En fællesnævner er dog overraskelsen - og ærgrelse over den store mængde vand, som pludselig befinder sig et sted, den ikke hører hjemme. Så hvad gør du nu?

  1. Fjern vandet: Stop vandforsyningen med det samme. Derefter er det vigtigt at fjerne vandet hurtigst muligt. Det indskrænker skadens omfang så meget som muligt. Du kan bl.a. bruge en vandstøvsuger eller kontakte et firma.
  2. Affugt efter vandskaden: Det næste trin at affugte. Det gælder om at eliminere grobunden for skimmelsvamp. Er det vand fra kloak, kan det være fyldt med bakterier, så undgå at røre vandet.
  3. Kontakt forsikringsselskab: Ved alvorlige vandskader kan dit forsikringsselskab hjælpe dig videre og sørge for hurtig indsats. Ved skybrud kan det svært at få hurtig hjælp.
  4. Tjek dit inventar for vandskader: Er noget af dine ting blevet beskadiget af vand? Stil det et tørt sted, men smid det ikke ud. Forsikringsselskaber kan ofte sende en taksator ud for at vurdere skadens omfang. 
  5. Luft ud hver dag: Fugt i gulve og vægge efter en vandskade kan udvikle sig til skimmelsvamp på et par uger. Det er både skidt for dit hjem og helbred. Installer en affugter og luft dagligt ud i 2-5 min.


Tænd i øvrigt ikke for din opvaskemaskine eller vaskemaskine, mens du er ude. Selvom det måske er fristende at lade dem køre, mens du er på arbejde, kan du bedre identificere og handle på lækager, hvis de er slukket.

Hvilken affugter skal jeg vælge til vandskade?

Du kan bruge en affugter alle steder, hvor der er adgang til strøm. Hvilken affugter du skal vælge, afhænger af, hvor stort et område, det drejer sig om. Alle affugtere har specificeret, hvor stort et areal de kan klare og hvor mange liter, de kan affugte pr. døgn.

Affugtere har indbygget vandbeholder, men i forbindelse med en vandskade, er det en god idé at føre en vandslange direkte til et afløb. Er skaden sket under niveau af det nærmest tilgængelige afløb, skal du have fat i en affugter med indbygget pumpe.

  • Ved mindre vandskader – f.eks. en utæt opvaskemaskine – skal du vælge en affugter, som du kan holde ud at opholde dig i samme rum som. En MRD fra Wood's er en kraftig affugter med kapacitet på 18 liter pr. døgn. Lydniveau ligger lige under 46 dB, som svarer nogenlunde til et køleskab.
  • Ved større vandskader – f.eks. et utæt vandrør eller overløbet badekar – har DS, ED og TDR-serierne fra Wood's ekstra stor kapacitet. De er beregnet til at håndtere forholdsvis større områder – eller opgaver. ED50F affugter f.eks. mere end 20 liter pr. døgn ved et lydniveau på 58 dB.
  • Ved oversvømmelser i kælder – f.eks. pga. stormflod – har du brug for professionel håndtering og professionelle maskiner. Kontakt altid dit forsikringsselskab ved en vandskade. Din indbo- og husforsikring dækker kun vandskader, hvis det er et skybrud, der er årsagen til vandskaden.