Jameson Whisky
Jameson – Whisky med mere end 240 års historie
Jameson Whisky’s historie kan spores helt tilbage til 1780’erne, hvor John Jameson for første gang skabte destilleriet, der senere blev et af de mest populære i Irland. I dag kan Jameson whisky findes på hylderne overalt i verden, og virksomheden følger stadig de samme principper som dengang – nemlig principperne om godt håndværk og dedikation til den gode smag.
Whisky fra Jameson destilleres altid tre gange. Det gør whiskyen ekstra blød og giver den kraftfulde og nuancerede smag, der er berømt i dag.
Udforsk de forskellige typer Jameson whisky
Jameson er kendt for deres klassiske Irish Whisky, der er kendetegnet ved sit ikoniske label og gyldenbrune farve. Derudover producerer Jameson en lang række andre whiskyer med specielle smagsnuancer, og på føtex.dk kan du løbende finde forskellige varianter fra det kendte brand.
Fra æbler til chokolade – i Jamesons whiskyer kan du finde lige præcis de smagsnuancer, du bedst kan lide. Den originale Jamesons whisky er desuden en god whisky, selv for dem der ikke er vant til at drikke whisky på fast basis.
Sådan serverer du bedst Jameson whisky
Der findes mange måder at servere whisky på, men noget af det vigtigste er at have det rette glas ved hånden. Et godt whiskyglas er designet specifikt til at fremhæve smagen og aromaerne i den whisky, du drikker. Kort sagt kan det rette glas gøre en stor forskel for din endelige smagsoplevelse.
Jameson whisky kan sagtens drikkes rent – både med og uden is. Hvis du er nybegynder indenfor whisky, kan det være en god idé at putte et par isterninger i glasset for at fortynde whiskyen en smule. Du kan også bruge whisky som en ingrediens i drinks, og det er eksempelvis det helt rette valg til en velsmagende irish coffee.