Dekorér børneværelset med billeder, plakater og vægklistermærker
Plakater, billeder og vægklistermærker er en oplagt måde at dekorere børneværelset på med fine motiver og grafiske billeder, hvor der er taget forbehold for deres unge, udviklende og modtagelige hjerner. For hvilke skal man egentlig vælge til sine børns værelser, som både er sjove og lærende?
Børn fanger og falder hurtigt for nye diller, så der kan nemt ske stor udskiftning i forhold til, hvad de ønsker at have på væggene. Den ene dag er det pirater, og den næste kan det være karaktererne fra Disneys Frost. Der er også stor forskel på, hvorvidt du vælger at gå med plakater, billeder og vægklistermærker på væggen.
I denne guide vil vi komme ind på, hvordan du kan dekorere væggene på barnets værelse, hvor vi vil komme ind på lærerige plakater og stimulerende billedvægge, der vil glæde både drenge og piger på tværs af aldersgrupper.
Vi vil altid råde til, at du tager børnene med på råd, når du vælger billeder, og når de har ramt en alder, der giver mening – det er trods alt deres værelse og dem, som skal se på væggene. På den måde får de også medbestemmelse og ejerskabsfornemmelse over deres lille frirum.
Husk at hænge billederne i en passende højde – alt efter barnets alder selvfølgelig – så de ikke hiver dem ned og kommer til skade. Det er særligt vigtigt med et højdekrav, hvis det er en ramme i glas.
Indret med inspirerende billeder og plakater
Når dit barn rammer en alder, hvor han eller hun både leger, sover og lærer tabellen på sit værelse, er det vigtigt at tænke på de omgivelser, man har skabt for sit barn.
Et værelse skal nemlig være inspirerende for et barn, da de er utrolig modtagelige overfor indtryk og input, hvor billeder og plakater kan spille en særlige rolle.
Med farverige vægge vil det aldrig blive kedeligt at være på værelset, og dit barn vil blive inspireret til fantasifulde lege – hvad end det er sammen med en wallsticker af Elsa fra Frost, eller hvor de svømmer med havets dyr under vandet.
Leg og lær med plakater og grafiske motiver
Alt efter hvilket alderstrin dit barn er på, kunne det være oplagt at investere i lærerige grafiske motiver til de mindre børn.
Her kan du nemlig introducere barnet for brugbar viden via fx en plakat med alfabetet, en plakat med tal eller en plakat med dyr, så dit barn hurtigt og nemmere kan tillære sig brugbar viden inden skolestart.
På den måde kan dit barn udvikle sig sammen med plakaterne og blive kendt med bogstaverne, tallene og dyrene på bondegården.
Skab en stimulerende billedvæg
Billedvægge er i dag utrolig populære, og det samme gælder også på børneværelset, hvor du kan stimulere barnet med flotte farver, mønstre og indtryk.
Her er mærket room særligt populært med deres plakatsæt, hvor det gennemgående tema kan være alt fra pirater og eksotiske dyr til en legende ræv. rooms minimalistiske plakatserier vil med garanti være et stort hit og kan sagtens forblive hængende på væggen i adskillige år.
Hvis du ønsker en sjov måde med at dekorere væggene på og med velkendte motiver, kan vi varmt anbefale wallstickers. Vægklistermærker købes i pakker, hvor du finder alverdens populære figurer fra Disney og mange andre motiver som sejlbåde og havfruer.
Med vægklistermærker til børn giver du dit barn mulighed for at dekorere ikke bare vægge, men også døren, skabslåger mv. med deres yndlingsmotiver. Wallstickers er super simple at anvende og tage af igen uden at efterlade mærker.