Hvilken seng skal jeg vælge?
En god seng er en afgørende faktor for, at du kan sove godt om natten. Men en seng er ikke bare en seng. De fleste mennesker bruger godt en tredjedel af livet i sengen. Derfor skal du også have en seng, der opfylder dine personlige behov i forhold til komfort, fasthed, størrelse og design.
Men hvilken seng er bedst for dig? Der er mange forskellige typer af senge, som har hver sine egenskaber, fordele og ulemper. Derfor har vi samlet en guide, der kan gøre dig klogere på det helt rigtige valg af en ny seng.
Hvilken type seng?
Det første du bør overveje, når du skal købe en ny seng, er hvilken type seng, du ønsker. På føtex.dk finder du forskellige typer af senge:
De forskellige typer af senge fås i forskellige størrelser og farver, så du kan finde en seng, der passer ind i dit soveværelse. Hvis du vil vide mere om, hvilken størrelse seng du skal vælge, kan du læse mere om det i vores guide om valg af sengestørrelse.
Boxmadras eller kontinentalseng?
En boxmadras er et godt valg til dig, der ønsker en simpel løsning. En boxmadras består af en indbygget træramme og fjedre, som giver stabilitet og støtte til din krop, når du sover. Boxmadrasser fås i forskellige fastheder, så du kan finde en, der passer til din sovestilling. Dit valg af seng bør nemlig afhænge af, hvordan du sover. Madrassen fasthed kan du læse mere om i vores guide om valg af madras.
En kontinentalseng er den perfekte løsning til dig, der ønsker en komplet løsning og et stilfuldt design. Her får du nemlig det hele i én. En kontinentalseng består af tre lag madrasser: Boxmadras, springmadras og topmadras. De tre lag sikrer den bedste komfort til dig om natten. Samtidig har du mulighed for at bestemme sengens fasthed, så den passer perfekt til dig.
Elevationsseng eller seng med opbevaring?
På føtex.dk finder du senge med forskellige funktioner. Blandt andet elevationssenge, som kan hæve i en eller begge ender. En elevationsseng giver dig mulighed for at indstille og justere din seng på flere måder. Det er et godt valg, hvis du døjer med uro i benene, ondt i ryggen eller problemer med vejrtrækningen under søvn. Med en elevationsseng kan du tilpasse sengen præcis, som du ønsker og finder det mest behageligt.
Andre typer af senge med gode funktioner er senge med opbevaring. Det kan være et godt valg til dig, der har et lille soveværelse, hvor pladsen er træng. En seng med opbevaring giver dig mulighed for at opbevare eksempelvis plastkasser og bedrollere med forskellige ting. De fleste senge med opbevaring fås som kontinentalseng. Det vil altså sige, at du får en komplet seng, som giver maksimal komfort, har et flot design og er super funktionel.
En god seng til dine behov
Når du skal købe en ny seng, er det vigtigste, at den passer til dine behov. Her er det særligt sengens størrelse og madrassens fasthed, som du skal overveje. Desuden skal du overveje, om en seng med funktioner som elevation eller opbevaring kunne være smart til dit behov.
På føtex.dk finder du et stort udvalg senge, så du kan finde den bedste seng for dig. På de enkelte produkter kan du blandt andet læse om sengens fasthed, størrelse og fjedre. Mangler du andet til soveværelset? Gå på opdagelse i vores sortiment til soveværelset, hvor du blandt andet finder dyner, hovedpuder og topmadrasser.