Pakkeliste til hospitalstaske: Det skal du huske

Er du i tvivl om, hvad du skal pakke til turen på fødeafdelingen? Så kan du bruge Ditte Gimms (fra Ditteblog) pakkeliste til fødslen herunder.

Det kan være en rigtig god idé at pakke hospitalstasken, inden fødslen for alvor går i gang. Faktisk gerne 2-3 uger før din termin. Måske får du en blid opstart med rolige veer, så du er i stand til at pakke fødselstasken imens. Men du kan også risikere, at veerne er mere voldsomme, og at fødslen går hurtigt – og så er der ikke tid til at pakke en ordentlig taske midt i det hele. Så pak gerne tasken inden fødslen for at være på den sikre side.  

Hospitalerne i Danmark har også forskellige retningslinjer for, hvad du selv skal have med på dagen. Tjek derfor retningslinjerne på det hospital, du skal føde på, så du ved, hvad du selv skal medbringe.  

Pak også gerne tasken efter, at du skal være på sygehuset et par dage. Det er aldrig til at vide, hvor længe fødslen varer – så jo bedre forberedt du er på et længere hospitalsophold, jo mere kan du fokusere på at få din baby til verden på den bedste måde.  

Pakkeliste til fødsel: Mor

Som mor er det dig, du har brug for at pakke flest ting til, så pakkelisten til dig er den længste. Der er mange ting, du skal huske – og derfor er det en god idé at starte pakningen så tidligt som muligt. Du skal pakke:

  • Vandrejournal
  • Sygesikringsbevis
  • Snacks som frugt, chokolade, kiks osv.  
  • Tøj til at føde i  
  • Musik, du godt kan lide
  • Mobiltelefon med godt kamera
  • Håndklæder
  • Toiletsager (tandbørste, shampoo, tandpasta, børste, hårelastikker mv.)
  • Blødt toiletpapir
  • Net-trusser
  • Store bind til efter fødslen
  • Strømper
  • Klipklappere
  • Behageligt tøj, der sidder løst
  • Amme-BH
  • Ammepude
  • Amme-indlæg
  • Læsestof og computer
  • Mobiloplader
     

Pakkeliste til fødsel: Baby

Du skal selvfølgelig også pakke ting og sager til din baby. Her er de vigtigste:

  • Bleer
  • Stofbleer
  • Babydyne
  • Bodystocking
  • Sokker
  • Hue
  • Babysvøb
  • Kørepose
  • Autostol
  • Bærelift
  • Sengetøj til babydyne
     

Pakkeliste til fødsel: Din ledsager

Hvis du skal igennem en lang fødsel, så kræver det rigtig meget energi og overskud at komme igennem de mange timer. Og hvis dit overskud er ved at være brugt op, så skal du kunne trække på din ledsagers overskud. Derfor er det godt at pakke ting til din ledsager også:

  • Frisk t-shirt, bukser, underbukser mv.
  • Toiletsager
  • Mad og snacks til at holde blodsukkeret stabilt  
  • Mobil, oplader, iPad og høretelefoner
     

Hvis du er lidt nervøs for at skulle føde på et hospital, så tag også gerne ting med hjemmefra, som kan gøre dig tryg. På den måde kan du gøre fødslen lidt mere ”hjemlig”, selvom du føder din baby på et fremmed hospital. 

 

Skrevet af: Ditte Gimm (Ditteblog)

Kvalitet og dansk design

Salling Baby