Dagpleje, vuggestue eller hjemmepasning?

At tage en beslutning om hvorvidt jeres barn skal i dagpleje, vuggestue, eller måske skal passes hjemme, er en beslutning, som I er nødt til at sætte jer ned og tale igennem. Det er vigtigt, at der er balance mellem jeres familieliv og jeres arbejdsliv, og familier er forskellige, derfor er det også forskelligt, hvad der vil fungere bedst.

Her kommer en beskrivelse af de 3 muligheder, som måske kan hjælpe dig med at træffe den rette beslutning for både dit barn og jeres familie.

Livet i en dagpleje

I en dagpleje er det tit mere ro for dit barn, end der er i en vuggestue. Det er altid den samme voksen, som du afleverer dit barn hos, og det er med til at give en masse tryghed over tid. Samtidig er der også tit mere tid til at tage sig af dit barns behov, fordi der hos en dagplejer ofte ikke er mere end 3-5 børn.

Hos dagplejen er du dog også mere sårbar, hvis dagplejer bliver syg eller holder ferie. Sker det, så vil dit barn skulle i gæstedagpleje. Gæstedagplejen vil ofte være en dagplejer og børn, som barnet kender fra den legestue, som dagplejerne mødes i. Når der også kun er én voksen til at se efter dit barn, så er det naturligt ekstra vigtigt at lære dagplejer at kende for at se, om hans eller hendes personlighed matcher både dig og dit barn.

I en dagpleje vil de fleste børn i en periode komme ud for at være enten ”den ældste” eller ”den yngste” – eller begge dele. Det er helt okay, dit barn kan lære meget af at lege med børn, som er både yngre og ældre end sig selv. Og når dit barn er i legestue, vil det møde jævnaldrene børn. Legestuen giver også dagplejerne mulighed for at sparre med hinanden.

De fleste dagplejere passer børn i deres eget hjem, og dagplejehjem kan være vidt forskellige. Nogle dagplejere bor i lejlighed, andre i hus med have. Nogle har dyr. Det er et krav, at børnene har et legerum, som er deres, men derudover er dagplejers hjem lige så forskellige som alle andre hjem. En dagplejer har ofte en åbningstid på 48 timer om ugen, og tiden tilrettelægges efter familiernes behov – hvis du f.eks. møder meget tidligt eller er nødt til at hente sent. At børnene er i dagplejers private hjem betyder, at dagplejers familie (ægtefælle og børn) ofte vil være en del af dagplejebørnenes hverdag i ydertidspunkterne.

Det er ikke et krav, at man har en pædagogisk uddannelse, når man bliver kommunal dagplejer. I stedet deltager dagplejer løbende i kurser, og der er også tilknyttet en pædagog, som dagplejer og I forældre kan kontakte. Hvor meget pædagogisk tilsyn, der er, varerier fra kommune til kommune.

Dagplejer er underlagt lærerplaner ligesom andre dagtilbud, så der er bestemte emner, som dagplejer skal arbejde med f.eks. børns sprog og motorik. Nogle dagplejere er uddannet til at varetage særlige opgaver, det kan f.eks. være børn, som er meget for tidligt født. Hvis dit barn f.eks. er for tidligt født, vil du ofte blive anbefalet netop dagpleje, fordi det betyder mere ro og færre infektioner.

Livet i vuggestuen

I en vuggestue er der både flere børn og voksne end i en dagpleje. Det giver flere muligheder for dit barn at spejle sig i andre mennesker. I en vuggestue er du og dit barn ikke lige så sårbare overfor sygdom og ferie, og på den måde kan vuggestuen virke mere stabil end dagplejen. Dit barn møder altid ind det samme sted, ligesom det kan være nemmere at finde en pædagog, som matcher din og barnets personlighed. Har du større børn, er der god mulighed for, at alle børn kan være i samme integrerede institution. På den måde bliver det også nemmere at hente og bringe.

Modsat dagpleje er der meget larm og støj fra de andre børn i vuggestue. Derfor er der også mange mennesker, som dit barn skal kunne rumme mange timer ad gangen. Det varierer fra vuggestue til vuggestue, men ofte vil der på en stue være mellem 8-16 børn. Ud over, at det giver ekstra uro, så betyder det ofte også, at der ikke er ret meget pædagog-tid til det enkelte barn. Dit barn skal også opbygge en relation til både flere børn og voksne i vuggestuen, end barnet skal i dagplejen.

I en vuggestue vil der f.eks. være pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere ansat. Jo flere fagligt uddannede, der er ansat, jo stærkere fagligt miljø vil der ofte være. De ansatte vil drøfte, hvilken pædagogik de arbejder ud fra, og de vil ofte have et værdigrundlag, der er tydeligt nedskrevet. Måske har de også en række politikker, som f.eks. en sukkerpolitik eller søvnpolitik.

At der er et stærkt fagligt miljø, betyder også, at der er flere til at vurdere det enkelte barn, barnets trivsel og udvikling. Pædagogerne kan naturligt supplere og udfordre hinandens måder at forstå og møde barnet på. Det kan være med til at sikre et mere nuanceret syn på det enkelte barn og dermed være med til at sikre, at barnet støttes og hjælpes bedst muligt.

Der findes integrerede institutioner, hvor man har vuggestue og børnehave under samme tag, og der findes også ’rendyrkede’ vuggestuer. Det er ikke ualmindeligt, at der kan være op mod 100 børn under samme tag, og det vil være forskelligt, hvordan børnene er inddelt på stuer i institutionen. Nogle steder vil man aldersinddele børnene, andre steder vil man have børn i forskellige aldre på samme stue.

Der findes også vuggestuer, som har en særlig profil. Det kan f.eks. være Rudolf Steiner vuggestuer eller vuggestuer med særligt fokus på natur- og udeliv.

Hjemmepasning

Der er også den mulighed, at du vælger at passe dit barn derhjemme. Selvom de fleste børn i Danmark starter i dagpleje eller i vuggestue, så er det ikke sikkert, at det er den bedste løsning for jer. Mange forældre drømmer om at være der, når barnet tager sit første skridt eller siger det første rigtige ord. Det føles helt forkert, at en anden – dagplejer eller pædagog – skal være den, som oplever dette, og bare tanken om at aflevere dit barn i favnen på en anden kan give en stor knude i maven. Hvis du har det sådan, så kan det være en god idé at overveje, om hjemmepasning måske var noget for jer.

Der er naturligt nogle ting, som du skal overveje, hvis du gerne vil passe dit barn hjemme og nogle af de spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet, giver jeg lidt svar på her:

Vil mit barn savne legekammerater? Undersøgelser viser, at børn har meget stor glæde af at være del af en gruppe, at kunne spejle sig i andre børn – både yngre og ældre børn. Det er rigtig dejligt og givende at være sammen med ligesindede. Du skal derfor medtænke, at der ofte ikke er så mange andre børn hjemme på vejen, eller i gården, som dit barn kan lege med, så derfor er det en god idé, at I er lidt ekstra opsøgende i forhold til at finde legekammerater. Det er der dog ofte god mulighed for, hvis I planlægger ture ud af huset, tager i legestue, på biblioteket. Du kan også ’efterlyse’ andre hjemmepassere, som I kan lave aftaler med.

Vil jeg kunne stimulere mit barn godt nok? Som mor eller far vil du kunne give dit barn masser af nærhed, tæt kontakt, og du vil naturligt også kunne støtte dit barn både motorisk og mentalt. Dit barn vil have stor glæde af, at I laver ting sammen hjemme – det kan både være sanglege, læse i bøger, eller være med i dagligdagen, når der skal laves mad, vaskes tøj osv. Nogle familier vælger at indrette et decideret lege- og sanserum, hvor barnet kan tumle, øve balance, kravle osv. Ligesom nogen også vælger at gøre lidt ekstra ud af haven med gynge- og klatrestativer. Du skal være bevidst om, at dit barn skal stimuleres på mange måder hele dagen igennem, når I vælger hjemmepasning som løsning.

Vil jeg savne voksne? Du skal også overveje, hvordan du selv har det, og hvilke behov du har. Du skal medtænke, om du kommer til at savne dine kolleger, den faglige sparring og det faglige miljø, som dit arbejde giver dig – for det vil naturligt ikke være det samme, når du vælger at passe dit barn/dine børn hjemme. Det er vigtigt, at hele familien trives, og derfor skal du have det godt med den beslutning, som tages. Derfor skal du mærke efter helt ind i hjertet og være ærlig omkring dine behov, og hvad der betyder mest for dig og for din trivsel.

Har vi råd? Dette spørgsmål kredser rigtig mange familier omkring, og her er I nødt til at sætte jer ned og finde ud af, om det rent økonomisk kan hænge sammen for jer. I kan måske spare på bil, fagforeningskontingent, rengøringshjælp, madbudgettet og selvfølgelig – institutionspladser. Nogle kommuner giver tilskud til pasning af eget barn, andre gør ikke. Det er en god idé at undersøge muligheden, hvor I bor.

Kærlig hilsen

Helen Lyng Hansen
Netsundhedsplejerske.dk