Kom godt ud af fortvivlelsesanfald hos barnet

Når et lille barn bliver født, så er hjernen umoden. Det betyder, at forbindelserne mellem hjernens forskellige dele ikke fungerer særlig godt, og mange steder er forbindelserne slet ikke dannet endnu. Der er millioner af hjerneceller, som skal lære at fungere sammen.  

Som forælder har du en vigtig rolle. Når dit barn oplever positivitet, kærlighed, lydhørhed, så danner det forbindelser i hjernen, som lærer det at beherske vrede, være venlig og hvordan det skal møde andre mennesker. Hvis dit barn mødes med manglende omsorg og uden emotionel nærhed, så vil det begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Når verden bryder sammen for dit barn, så får dit barn det, der kaldes for et fortvivlelsesanfald. Det skyldes, at forbindelserne mellem barnets storhjerne og mellemhjerne endnu ikke er udviklet, og det betyder, at dit barn ikke kan håndtere de store følelser, som naturligt opstår, når barnet mærker, at noget er svært. Det vil ofte være små ting, der får barnet til at bryde sammen, ting der i dine øjne kan virke som bagateller, men for barnet betyder det rigtig meget.
 

At lytte til barnet er den bedste trøst

Når dit barn har anfald af fortvivlelse, så kan det kun give udtryk for sine følelser ved rent fysisk at ”kollapse”. Barnet græder voldsomt, smider sig på gulvet, vrider sig, sparker. Dit barn er ikke i stand til at lytte til dig og kan ikke sætte ord på sine følelser. Derfor vil det ikke hjælpe dit barn, hvis du kræver, at det ”skal høre efter” eller kræver, at det skal ”forstå, hvorfor du siger nej”. Dit barn har derimod brug for, at du lytter og viser, at du forstår, hvad det er, dit barn vil eller ikke vil. Du skal vise dit barn, at du forstår, hvorfor dit barn er ked af det, og du skal vise, at du sætter dig ind i dit barns situation.

Du kan hjælpe dit barn ved at sætte ord på. Det vil sige sætte ord på de følelser, som du fornemmer, at dit barn har: ”Sååå skat, bliver du bare så ked af det, sååå”, eller ”det er også dumt, at skoene driller!” Jo mere dit barn føler sig lyttet til og forstået, jo mere vil det falde til ro.  

Hav fysisk kontakt og undgå valg

Fysisk kontakt og nærhed er vigtigt. Tag dit barn på skødet, hold om dit barn, lad dit barn mærke din ro. Når dit barn mærker dine arme om sig, så udløses hormonet oxytocin, som hjælper dit barn med at slappe af og finde roen igen.

Afledning er også en rigtig god ting i denne alder. Prøv at få dit barn til at blive opmærksom på andre ting, det kan være legetøj, en bog I kan læse sammen, eller du kan lave sjov og fjolle lidt. Når dit barn afledes, så stimuleres stoffet dopamin, som reducerer mængden af stresshormoner og som gør, at ting begynder at virke meningsfulde.

Undgå for mange valg. Spørg ikke dit barn ”vil du have æble, pære eller banan?”, ”vil du have mælk, saft eller juice?”. Dit barn vælger impulsivt og lystbetonet og vil naturligt skifte mening kort tid efter. Derfor er det en god idé, at du træffer valget for dit barn.

Kærlig hilsen

Helen Lyng Hansen
NetSundhedsplejerske.dk