Hvilken pool skal jeg vælge?

En pool i haven er perfekt, når den danske sol bager på himlen. Mange danskere drømmer om at kunne smide sig i noget køligt vand på de lune sommerdage.

Pools bliver dog ofte anset for at være en dyr luksus, som kræver ufatteligt meget vedligeholdelse. Men du kan sagtens finde en model til din have, som kan køle dig ned, give børnene mange timers glæde, og som ikke tager pusten ud af dit budget. 

Læs guiden og lær mere om de forskellige modeller vi forhandler, så du kan gøre sommeren sjovere og mere nedkølende.
 

Sådan vælger du den rigtige pool

Pools til haven kommer i mange forskellige størrelser, materialer og designs. Prisen afhænger selvfølgelig af den model, som du vælger. Derfor er det vigtigt, at du vælger lige den, der kan opfylde jeres behov. 

Inden du investerer i en pool, så kan du med fordel stille dig selv disse spørgsmål:

  • Hvad er dit budget?

  • Hvem skal bruge den?

  • Hvor stor og dyb skal den være?

  • Regner du med at have den stående fremme?

  • Skal poolen være fritstående eller graves ned?

  • Designet – hvordan passer den ind i din have?

Vælg mellem de forskellige typer af havepools

Det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger den type af pool, der passer til din have. De mest almindelige modeller til haven er oppustelige, stålvægs- eller de populære børnepools.

Alt efter hvilken type du investerer i, skal du være opmærksom på, at de har forskellige holdbarhed. Nogle af disse modeller kan nemt bruges i flere sæsoner, mens andre kun er beregnet til en enkelt sæson eller to.

Modeller med kort sæson kan være en fordel, hvis du alligevel regner med at skifte den ud igen eller gerne vil investere i noget større senere hen.
 

Børnepools og badebassiner

Den billigste løsning er selvfølgelig en børnepool - bedre kendt som et badebassin - og det er også her, de fleste starter deres poolkøb. Disse modeller har ofte en holdbarhed på 1 til 3 sæsoner, afhængig af hvor godt du vedligeholder dem. De kan være det helt rigtige valg, hvis du har små børn eller ønsker en model, du kan skifte ud i takt med at f.eks. børnene bliver større.

Badebassiner kan ikke tåle at stå ude året rundt, og de kræver defor, at du pakker dem ned og opbevarer dem korrekt henover vinteren.
 

Fast set pools 

Ønsker du en lidt større model, så kan du kigge på de populære fast set pools. Disse oppustelige modeller findes i forskellige prisklasser og er hurtige at sætte op. De kommer i flere størrelser og dybder og passer derfor perfekt til hele familien.

Det er pools med en oppustelig kant og findes i størrelserne fra 3,0 til 4,5 meter i diameter og med dybder på fra 76 til 91 cm. Disse modeller har en holdbarhed på 2–3 år alt efter brug og vedligeholdelse. De kan med stor sandsynlighed tage skade af vintervejret, og derfor anbefaler vi også her, at du pakker poolen ned og opbevarer den et tørt sted i vinterperioden.
 

Stålvægspools 

Ønsker du at investere i en mere langsigtet løsning, så kan en stålvægspool være det rigtige valg. Disse modeller har en væsentlig længere holdbarhed og skal ikke afmonteres over vinteren. 

Denne type pool har en holdbarhed på mellem 10 og 15 år og findes i mange forskellige størrelser. De typiske størrelser varierer mellem 3,5 til 5,5 meter i diameter med dybder mellem 90 til 120 cm. Denne model er perfekt til dig, der ønsker en permanent løsning, og som gerne vil have plads til hele familien.
 

Andre modeller

De ovenstående modeller har du mulighed for at købe på føtex.dk, men der findes også andre typer som eksemeplvis pools i træ, glasfiber eller beton. Alle pools har deres egne fordele og ulemper, og derfor er det vigtigt, at du undersøger, hvilken model der passer til jeres behov og ønsker.
 

Skal det være en fritstående eller en nedgravet pool?

Vil du investere i en permanent pool med lang levetid, som for eksempel en stålvægspool, skal du blandt andet overveje, om det skal være en fritstående eller en nedgravet model.
 

Vælg en fritstående havepool

De fleste pools kan opsættes fritstående. Poolen placeres over jorden, og du slipper derfor for at skulle lave udgravninger til den. 

Du har flere valg, når det kommer til fritstående modeller, der findes nemlig både oppustelige løsninger og mere permanente modeller (som eksempelvis stål).

Fordele ved en fritstående model:

  • Man får et klart afgrænset poolmiljø

  • Man skal ikke køre overflødig jord væk

  • Man kan skabe forskellige niveauer i haven

  • Man skaber afgrænset rum i haven, som hele familien kan være i.

Ulemper ved en fritstående model:

  • Den bliver meget synlig i haven 

  • Man skal sikre sig, at jorden udenom basssinet er godt pakket til 

  • Ekstra udgift til beklædning af sider.
     

Vælg en nedgravet havepool

Leder du efter en pool, som altid står klar til en dukkert, og som samtidig ikke ser alt for klodset ud i haven? Så kan det være en fordel at grave den ned. Der findes mange forskellige nedgravede modeller, men en af valgmulighederne er stål. 

En nedgravet pool består primært af bøjelige stålvægge, som sættes på skinner. Derefter fores poolen med PVC, og så er den klar til at blive fyldt op med vand. De nedgravede modeller findes i mange former, og du kan selv installere den i haven. 

Fordele ved en nedgravet model:

  • Poolen bliver integreret i haven 

  • Du mindsker lydene fra motoren 

  • Man skaber et central rum i haven for hele familien.

Ulemper ved en nedgravet model:

  • Man skal tænke på sikkerheden – specielt ved små børn 

  • Man skal køre overskydende jord væk

  • Kræver vedligeholdelse året rundt.


Om du vælger en fritstående eller nedgravet model, er der fordele og ulemper. Du skal derfor gøre op med dig selv hvilken metode, der er den rette for dig, din familie, jeres behov og budget.
 

Husk størrelsen og dybden på poolen!

Når du skal vælge en pool til haven, er det vigtigt at tage højde for størrelsen og dybden. Disse to faktorer er meget afhængig af hvor mange, der skal bruge poolen ad gangen og alderen på eventuelle børn.  

Det er vigtigt at tage hensyn til barnets højde, når du vælger dybden på dit bassin. Dybden har nemlig betydning for barnets muligheder, når det kommer til at lege i vandet. Pools må ikke være for dybe, og det er vigtigt, at børnene kan tage afsæt fra bunden af.

Til de mindste og op til 6-7 år anbefales et soppebassin op til 1.000 liter. Er børnene ældre, vil en større model med mere dybde være et hit. Her anbefaler vi, at du vælger en model ud fra barnets højde. 

Skal du investere i en model, som skal bruges i flere sæsoner, så anbefaler vi, at du måler højden på dine børn fra jorden og op til hagen, når de står på tæer og vipper hovedet bagud. På den måde får du en idé om hvor dyb den pool skal være - uden at dine børn vokser fra den efter et år. 

Husk altid at have opsyn med børn, når de befinder sig i nærheden af vand - ligegyldigt hvor dybt eller lavt vandet er!
 

Vælg den rigtige placering i haven

Når du har fundet den model, der passer perfekt til dine behov, så er det værd at overveje, hvor den skal stå i haven. Alle fritstående pools kræver et plant underlag at stå på, uanset om der er tale om en oppustelig model eller en model i stål. Vandet skal så vidt muligt være i vatter.

En pool bør placeres, så du får masser af direkte sollys. Der er nemlig stor forskel på temperaturen på vandet, hvis den står i sol eller skygge. Med mindre børn i et lille bassin, kan disse dog med fordel placeres i skyggen under en parasol for at beskytte den udsatte hud.

Det er desuden en god idé, at placere poolen hvor der er læ - dog ikke tæt på træer eller buske, da blade og grene kan falde i vandet, hvilket vil kræve en større vedligeholdelse fra jeres side af.

Har du investeret i en pool, der skal pakkes ned om vinteren, kræver placeringen ikke ligeså meget overvejelse, som ved permanente modeller.

Sådan rengør og vedligeholder du din pool

Det er vigtigt, at du vedligeholder din pool for at få mest glæde ud af den. I denne guide får du råd og vejledning til, hvordan du bedst vedligeholder og rengør din pool samt opbevaring i vinterhalvåret, så I kan få glæde af den i flere sæsoner.

Hvad koster en pool?

Pools varierer i pris - både i driftomkostninger og køb. Omkostningerne varierer med en række faktorer lige fra type/model, størrelse, geografisk placering, strømforbrug, hvor meget af det arbejde du kan udføre selv, udstyr, jordforhold mm.

Man kommer ikke udenom, at det koster penge at have et bassin stående i haven. Men driftsomkostninger for en plastpool eller et havebassin på op til 15.000 liter, vil for de fleste ikke være noget, der slår pusten ud af budgettet.

Rundt regnet skal man afsætte mellem 1500 og 3000 kr per sæson (fra april til september cirka). Sørg dog altid for at tjekke op på de forskellige faktorer.
 

Vælg det rigtige pool tilbehør til din pool 

Udover at vælge en pool, der passer til dit behov og dit budget, så skal du selvfølgelig også investere i det rette pool tilbehør. Det rette udstyr afhænger selvfølgelig også af din model. Det er begrænset, hvad du skal have fat i, hvis I skal bruge et badebassin til de mindste. Her er det vigtigste at finde det rigtige vandlegetøj, som kan give barnet timevis af glæde.

Investerer du i en større model, så er det vigtigt, at have udstyret på plads. Pool pumper, filtre, klor og renseudstyr kan være nogle af de ting, du skal have fat i for at sikre renheden af din pool. Har du brug for yderligere hjælp til dette, kan du med fordel læse vores guide til vedligeholdelse af havepools.
 

Køb pools og badebassiner på føtex.dk

På føtex.dk finder du både pools og badebassiner, der er lette at sætte op, samt det tilbehør, du skal bruge til rengøring og vedligeholdelse. Du kan med fordel gå på opdagelse i vores udvalg af vandleg og pools, og finde lige det, du står og mangler til sjov vandleg i haven. Nyd et køligt dyp på sommerens varme dage og glæd børnene med mange timers leg i bassinet.

Se vores udvalg indenfor vandleg & pools